Annonce
Ugeavisen Kolding

De gør verden til et bedre sted: Her er de tre nominerede til Verdensmålsprisen i Kolding

SDU, Sheworks Atelier og BlueKolding er de tre nominerede til Business Koldings verdensmålspris. Foto: Business Kolding
Universitet, designprojekt og spildevandsselskab er de nominerede til Verdensmålsprisen.
Annonce

Kolding: Det er tre virksomheder, som på hver sin måde forsøger at gøre verden til et bedre sted, der i år er nomineret til Business Koldings verdensmålspris.

De tre er miljø-, energi- og klimaselskabet BlueKolding, designprojektet Sheworks og Syddansk Universitet.

Vinderen af Verdensmålsprisen bliver afsløret 24. februar efter en afstemning blandt Business Koldings medlemmer.

Om de te nominerede skriver erhvervsforeningen blandt andet:

BlueKolding renser 90.000 menneskers spildevand. Der løber 15 milliarder liter vand gennem 2.000 kilometer kloakrør hvert år, og med en innovativ tankegang udnytter BlueKolding spildevandet til at producere energi, der bruges til el, vand og varme i Koldings huse, virksomheder og busskure samt gødning til oplandets marker.

Blue Kolding arbejder med en lang række af FN's verdensmål. Et af dem er nummer 13, der omhandler klimaindsatsen. De tager et stort ansvar for at klimasikre Kolding Kommune mod voldsomt vejr, og ser regnvandet som en værdifuld ressource, der kan udnyttes bæredygtigt.

Sheworks Atelier er en socialøkonomisk design-startup, der skaber arbejdspladser til flygtninge- og immigrantkvinder.

Sheworks Atelier fremstiller blandt andet tasker og puder af overskudsmaterialer fra den danske tekstilindustri. Sheworks’ fundament er bygget på fire af FN's verdensmål, nemlig 5, 8, 12 og 13, som dækker over ligestilling mellem kønnene, anstændige jobs og økonomisk vækst, ansvarligt forbrug og produktion samt klimaindsatsen. Da produkterne er lavet af resttekstiler fra den danske industri, kan de være med til at sikre en besparelse på 30 millioner kilo CO2 om året.

SDU Kolding arbejder med FN’s 17 verdensmål ved at skabe og formidle ny viden. Dette er deres bidrag til at skabe grobund for nye bæredygtige løsninger, der har værdi for både lokal- og verdenssamfundet.

Et eksempel herpå er ’Food2030 in Kolding’, hvor SDU sammen med Kolding Kommune skal omdanne Kolding til et eksperimentarium for bæredygtige fødevarer.

Også i driften er der fokus på bæredygtighed. SDU Kolding er et af verdens første lavenergiuniversiteter, og bygningens energiforbrug er under en fjerdedel af det forbrug, der ses i tilsvarende bygninger. I hverdagen betyder den bæredygtige dagsorden blandt andet fokus på madspild, på begrænset brug af engangsemballage og på at have et grønt og bæredygtigt udbud af mad i kantinen.

Verdensmålsprisen

Verdensmålsprisen tildeles en organisation eller virksomhed hjemmehørende i Kolding Kommune, der har arbejdet med et eller flere af FN’s 17 verdensmål.

Bæredygtighed, klimadagsordenen, cirkulær økonomi eller andre dele af verdensmålene er en integreret del af strategien og forretningsgrundlaget i virksomheden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Mustafa brød med islam og stiftede forening for at hjælpe eks-muslimer: Jeg er nødt til at tage kampen for alle dem, der ikke selv kan

Ugeavisen Kolding

Hvem tager ansvaret?

Annonce