Annonce
Læserbrev

Debat: Finanslovsmidler til normeringer

Annonce

Læserbrev: Så blev der endelig kastet lys over fordelingen af de 500 mio., som finanslovsparterne havde afsat til normeringer i 2020. En fordeling, som jeg har ventet på med spænding.

Midlerne for 2020 bliver fordelt med baggrund i antal børn i 0-5 års alderen. Det vil sige, alle kommuner behandles lige ud fra børnetal, og i Kolding Kommune ser vi således ud til at få 8,2 mio. kr., medmindre der kommer justeringer.

Det er yderst positivt for Kolding Kommune, at man har valgt at bruge en så udramatisk og ligetil fordelingsnøgle. Havde forligsparterne i stedet valgt at fordele midlerne ud fra fx. de nuværende normeringstal, så havde vi ligget i den gode ende på landsplan, og det kunne have givet os en mindre andel af de i alt 500 mio. Netop derfor er det også interessant for vores kommune, hvordan man fra Christiansborg vil fordele de kommende års midler til samme formål.

Når midlerne engang har fundet vej til kommunerne, så er det op til byrådene at beslutte, hvordan midlerne fordeles bedst muligt lokalt på dagtilbudsområdet. Resultatet heraf kender vi ikke endnu, men én ting ved vi: Der vil komme mere pædagogisk personale allerede i 2020. Det er da værd at glæde sig over.

Kristina Jørgensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce