Annonce
Ugeavisen Kolding

Debat: Hold skolerne fri af besparelser

Andy Joachim Pedersen

Læserbrev: Valgkampen er for alvor startet, året lakker mod enden og det betyder én ting. Når et år slutter, så starter forhandlingerne om et budget for det næste. Der går nok ikke forfærdelig lang tid, før det valgkampsramte budget skal forhandles.

Fra mig og Radikale Venstre Kolding skal der lyde en bøn til vores byråd. Vi har allerede i byrådet godkendt besparelser på 8,2 mio. kr. på vores folkeskoler. Stod det til mig rullede man dem tilbage, men min bøn går på i det mindste bare at lade folkeskolerne gå fri af besparelser i det nye budget.

Vores folkeskoler har på den karaktermæssige og karakterløftende resultatliste klaret sig ganske flot over de senere år, men sådanne resultater bliver ikke ved med at komme, når vi sparer på netop skolerne. Lærerne er presset på antallet af undervisningstimerne, administrationen er under pres og momentum kan ikke holdes oppe på færre penge.

Vi må sikre folkeskolen flere midler, så den kan rejse sig på alle fronter. Folkeskolen er vores alles skole, og børnene er vores fremtidige ressource. Lad os sammen føre ambitiøs uddannelsespolitik på vegne af vores næste generationer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Budget med bagsider

Ugeavisen Kolding

Lidt mere velfærd

Annonce