Annonce
Ugeavisen Kolding

Debat: Kortsigtede infrastrukturelle løsninger i Kolding

Læserbrev: Man kan ikke være i tvivl om, at der sidder personer i Kolding Byråd, som kun tænker deres valgperiode ud i forsøget på at blive genvalgt til november.

Eksempel 1: Det er højst besynderligt, at der ikke er etableret en højresvingsbane på Nordreringvej ved krydset til Skovvangen, inden gennemkørslen af Dyrehavegårdsvej blev forbudt. Det betyder, at der er tiltagende trafik op af Skovbrynet mod Sygehuset. Gad vide om det var hensigten?

Eksempel 2: Hvorfor har kommunen ikke været visionær nok til at ekspropriere en bid af grunden, hvor Danske Bank og Sydbank etablerer nyt hovedsæde, med henblik på forlængelse af højresvingsbanen på Skamlingvejen? Og specielt når det - på sigt - er hensigten at etablere forbindelse fra motorvej A45 direkte til Campus Kolding.

Eksempel 3: Uanset om Holmsminde outlet projektet bliver til noget eller ej, er der betydelige infrastrukturelle problemer, der skal løses hhv. potentialet om mere end 1 million gæster pr. år skal kunne realiseres og imødekommes fra kommunens side. Hvorfor ikke gå i gang nu? Hvis Nordic Design Village A/S, Casa A/S (eller hvem der nu har rettighederne), eller andre entreprenante lokale bygherrer, er det da rart at vide, om deres visioner og kalkuler kan realiseres.

Jeg kunne blive ved - og det gør jeg sikkert også, men belært af Michael Jensens (S) indlæg vedr. Ryan Air fornylig, har jeg lært, at man pga. JydskeVestkystens redaktionelle procedurer, skal forsøge at fatte sig i korthed. Hermed forsøgt.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

Vores fremtid i fokus

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Mustafa brød med islam og stiftede forening for at hjælpe eks-muslimer: Jeg er nødt til at tage kampen for alle dem, der ikke selv kan

Annonce