Annonce
Ugeavisen Kolding

Den første af sin slags: Kæde flytter i nye lokaler og åbner stor sportsbutik og outlet i Kolding

Sport24 har i forvejen to butikker i Kolding i henholdsvis midtbyen og i Kolding Storcenter. Med åbningen af den nye kombinerede butik betyder det samtidig at outletten på Egtved Allé lukker. Foto: Mathilde Nygaard Jespersen
Den 17. juni åbner en ny Sport24-butik i Kolding, og den kommer til at være en kombination af en regulær sportsbutik og outlet.

Kolding: Der er godt nyt til de sportsinteresserede. Torsdag den 17. juni slår Sport24 dørene op til en ny sportsbutik på Vejlevej i samme kompleks, hvor også Power har til huse.

De 2200 kvadratmeter kommer til at indeholde en kombination af det traditionelle Sport24-butikskoncept og en outlet.

- Det er egentlig første gang, vi prøver at kombinere de her to koncepter under samme tag. Det vælger man at gøre, fordi man vil teste, om det kan give mening at kombinere den traditionelle butik med de nyeste varer med outlet-konceptet, siger Lars Vestmark, som er distriktschef i Sport24.

Annonce

Anden butik lukker

Den nye butik betyder samtidig et farvel til den eksisterende Sport24 outlet, som ligger på den modsatte side af vejen på Egtved Allé.

Imens er opbygningen af de nye lokaler på Vejlevej så småt gået i gang.

- Vi har lige nu nogle eksterne håndværkere på, men om cirka 14 dage skulle det gerne være vores egne håndværkere, der overtager arbejdet med at bygge den nye butik op, siger Lars Vestmark.

Sport24 har i forvejen butikker i både midtbyen og i Kolding Storcenter.


Det er egentlig første gang, vi prøver at kombinere de her to koncepter under samme tag. Det vælger man at gøre, fordi man vil teste, om det kan give mening at kombinere den traditionelle butik med de nyeste varer med outlet-konceptet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Budget med bagsider

Ugeavisen Kolding

Lidt mere velfærd

Ugeavisen Kolding

Vi og ikke dem og os

Annonce