Annonce
Ugeavisen Kolding

Den svære rolle som pårørende til kronisk syge

Annonce

Kolding: Pårørende til kronisk syge får tit frivilligt eller ufrivilligt pålagt flere opgaver. Og mens der spørges til patienten eller den handicappedes tilstand, glemmer man ofte den pårørende, som har en svær rolle.

Men Kolding Kommunes patientforeninger har netop i samarbejde med Sundhedscenteret i Kolding arrangeret en aften med fokus på de pårørendes rolle. Det er tirsdag 28. januar kl. 17 på Sundhedscenteret, hvor psykoterapeut Lizl Rand fortæller om kunsten at gøre en forskel som pårørende - uden at miste sig selv.

Udover foredraget vil det være muligt at høre om Sundhedscenteret og de enkelte patientforeningers tilbud. Ikke medlemmer er også velkomne, og man tilmelder sig via Kolding Kommunes hjemmeside. Sandwich kan købes ved tilmelding.

Følgende foreninger står bag: Polioforeningen og Ulykkespatientforeningen, Diabetesforeningen, Scleroseforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Kolding Selvhjælp, Hjerteforeningen, Hjerneskadeforeningen og Osteoporoseforeningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce