Annonce
Ugeavisen Kolding

Din pant kan støtte lokal boldklub

Personalechef John Gamborg fra Bilka og Morten Post Pedersen fra Seest Boldklub håber, at mange finder vejen til pantautomaterne. Foto: Privatfoto.
I Bilka kan man donere sin pant til Seest Boldklub. Bilka fordobler beløbet.
Annonce

Kolding: Med et tryk på pantknappen i Bilka Kolding kan du være med til at støtte Seest Boldklub. For hver krone du vælger at donere af din pant, fordobler Bilka beløbet.

Tomme sodavandsflasker, øldåser og juiceflasker er ikke bare tom emballage uden betydning, som du kan få nogle håndører for, når du panter. Faktisk kan dine tomme flasker og dåser hjælpe børn og unge i Seest Boldklub med fokus på deres Special Olympics-fodboldspillere.

Siden foråret 2020 har kunderne i Bilka Kolding kunne donere deres pant til Seest Boldklub gennem et tryk på pantknappen. I foråret 2021 vil beløbet blive gjort op - og så fordobler Bilka donationen. Derpå går pengene ubeskåret til at tilgodese klubbens tre handicaphold.

- Det var faktisk en af vores medarbejdere, der foreslog Seest Boldklub. Hun har et barn, der spiller fodbold der og hun fortalte, at Seest Boldklub gør rigtig meget for børn – også dem med lidt ekstra udfordringer. Derfor gav det god mening for os, at valget faldt på Seest Boldklub, siger varehuschef Morten Johansen.

Annonce

En lille sum gør en stor forskel

Mange bække små kan iklæde et helt fodboldhold i nye trøjer, må være devisen for donationen fra Bilka.

- For os betyder det rigtig meget, at vi kan gøre noget godt for vores ungdomshold. Med donationen fra Bilka og kunderne kan vi give vores Special Olympics-fodboldspillere på vores tre handicaphold lidt ekstra. For eksempel skal vi have fornyet deres spillesæt - og det er noget, der betyder mere for dem, end man tror. Det er lige før, de render rundt med dem i skolegården, så stolte er de af dem. Så donationen kommer til at gøre en stor forskel i klubben, forklarer Morten Post Pedersen, fra Seest Boldklubs bestyrelse.


Det er lige før, de render rundt med dem i skolegården, så stolte er de af dem.

Morten Post Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce