Annonce
Ugeavisen Kolding

Dorte fik sin første tatovering i 1995: Det er en måde at have de gode minder med mig resten af livet

Dorte har oprindeligt rødder i Vejle, men har boet i Kolding i de seneste mange år. Hun arbejder som pædagog på en institution, hvor børn har mulighed for at komme i aflastning. Når hun har fri bruger hun gerne tid med sin kæreste og på gåture med Tessa. Den lille hundeskulptur, som ses til venstre på billedet her, er til minde om Dortes første bulldog Emma, som er begravet i haven, hvor Dorte tidligere boede, men skulpturen betyder, at hun fortsat har de gode minder om Emma med sig i rækkehuset. Foto: Mathilde Nygaard Jespersen
Dorte Skov fik tatoveret det kinesiske tegn for frihed i midten af 90'erne, og siden da har blandt andet både to af hendes hunde og hendes søn fået plads på hendes underarme. Tatoveringerne betyder, at hun altid har gode minder med sig, og hun har planer om endnu flere af slagsen i de kommende år.

Kolding: I hjørnet af stuen holder en skulptur af en fransk bulldog en pære og en lampeskærm på plads, mens et billede af to hunde af samme race hænger pænt på den modsatte endevæg. På gulvet trisser Tessa roligt frem og tilbage, men forsvinder hurtigt ud i køkkenet, da hun kan høre, at Dorte Skov er i gået i gang med at brygge kaffe.

- Tessa er en lidt ældre dame efterhånden, så det er jo lidt begrænset, hvad hun kan holde til, og så har hun desværre fået konstateret kræft, som lægerne ikke kan operere. Så vi har hende lidt på lånt tid, siger Dorte Skov smilende og leder fra køkkenet igennem stuen og ud på sin lille terrasse, mens Tessa troligt følger med lige i hælene på hende og tager plads på havestolen ved siden af Dorte:

- Det var måske også derfor, at jeg valgte at få lavet tatoveringen. Det, og så virkede det oplagt, da vi mistede Lui, for nu er han altid med mig, og det kommer hun også til at være, forklarer Dorte Skov og stryger hånden over den venstre underarm, hvor den sort-hvide tatovering med billedet af de to hunde har haft sin faste plads i de seneste år.

Annonce

Frihed og tatoverede læber

Længe før Dorte Skov valgte at få foreviget Tessa og Lui, fik hun i 1995 lavet sin første tatovering i form af det kinesiske tegn for frihed, og hun begynder at grine let, da hun bliver spurgt til, hvorfor det lige blev det.

- Jeg var simpelthen lige kommet ud af et forhold, så jeg tror, at jeg havde et eller andet behov for at lave et statement og vise, at nu var jeg bare mig, og at jeg godt kunne stå på mine egne ben, siger Dorte Skov.

Et par år senere var det endnu et frihedssymbol, der fandt vej til Dortes hud. Denne gang i form af en sommerfugl, som hun fik lavet sammen med sin nære veninde og tidligere kollega Ulla.

- Den har på en eller anden måde den ultimative frihed, fordi den ligesom kan flyve, hvorhen den vil, og det mente vi bestemt også, at vi kunne, siger hun grinende og forklarer videre, hvordan hun blandt andet i mange år nød at sætte sig på sin motorcykel og køre på ture.

Herefter fik Dorte travlt med andre ting i sit liv, hvor arbejde og hendes søn tog meget af hendes tid, og derfor blev ideen om flere tatoveringer også lagt på hylden for en stund. I 2015 satte Dorte sig dog endnu engang til rette i tatovørstolen, denne gang til en lidt særlig form for tatovering.

- Jeg havde problemer med pigmentet i mine læber, så jeg valgte at få permanent tatoveret mine læber. Det er ikke umiddelbart til at se det, hvis man ikke ved det, og det var da også med at få valgt lige den rette afdæmpede nuance, så man ikke bliver træt af at have den samme læbestift på hver dag, siger Dorte Skov, mens Tessa rykker lidt på sig på stolehynden ved siden af hende.

Annonce

En and og 17 hamstere

Før Lui og Tessa havde Dorte også en fransk bulldog, men selvom racen har været en del af hendes liv i mange år, så var det ikke umiddelbart en type af hund, som hun kastede sin kærlighed efter.

- Jeg synes faktisk ikke, at racen var specielt køn, siger hun lettere grinende og stryger Tessa let henover hovedet:

- Men så var min kæreste og jeg ude og kigge på hvalpene, dengang vi skulle have Emma, og jeg faldt bare totalt pladask for hende. Hun var bare helt sin egen. Hvor alle de andre hvalpe i kuldet ligesom lå sammen, så kravlede hun rundt oppe på en brændestak, forklarer Dorte Skov og fortsætter:

- Men den værste race er nu altså pudler. Dem havde vi i mit barndomshjem, og det var ganske forfærdelig. De gøede jo op hele tiden, siger hun og ryster let på hovedet.

Ikke desto mindre så har kærligheden til hunde og dyr helt generelt fulgt Dorte lige siden, hun var barn, og listen af forskellige former for kæledyr er hos hende derfor også ganske lang.

- Jeg havde rigtig mange hamstere, da jeg var barn. Jamen, jeg tror måske, at jeg havde 17 af dem på en gang på et tidspunkt. Vi har haft to katte. Jeg har haft en skildpadde, jeg har haft en undulat, min søn og jeg havde på et tidspunkt en and, som vi havde et vandbassin til i haven. Så havde jeg min schäferhund Susi, da min søn var lille, siger Dorte Skov og fortsætter:

- Det var en helt fantastisk hund, og den var så beskyttende over for min dreng. Den veg ikke fra hans side, fulgte ham i tykt og tyndt, og hvis der var nogen, der kom for tæt på barnevognen, hvor han lå i, så var hun bare på vagt, forklarer hun.

Her ses Dorte Skovs to tatoveringer på underarmene, hvor det til højre på billedet øverst er Lui og nederst Tessa, mens det til venstre øverst er Dortes søn og nederst hendes søsters datters pige. Dorte er noget yngre end sine søskende, og hun gik derfor i skole med sine niecer. Derfor blev hun også af mange på skolen altid bare kaldt for "moster". Foto: Mathilde Nygaard Jespersen

Efter tabet af Susi og sidenhen den franske bulldog Emma havde Dorte egentlig svoret, at hun ville holde en pause med at have hunde, men der gik ikke længe fra Emma døde, til Dorte anskaffede sig Lui og Tessa.

I 2019 måtte Dorte dog endnu engang sige farvel til en hund, da dyrelægen i kølvandet på en række epilepsianfald hos Lui opdagede, at han havde en hjernesvulst.

- Det var virkelig hårdt, da han døde. Han havde sådan en medfødt fejl i sit svælg, så han gik og gryntede sådan. Jeg kunne altid høre, hvorhenne i huset han var. Så da han var væk, var det virkelig den lyd, jeg manglede. Der var bare så stille lige pludselig, siger Dorte Skov.

Annonce

Flere tatoveringer på vej

Da Lui døde, fik Dorte i de efterfølgende år lavet tatoveringen af ham og Tessa på sin ene underarm. Siden er portrætter af hendes søn og Dortes søsters datters pige, som Dorte har meget nært forhold til, kommet til på den modsatte underarm.

- For mig er det bare en måde at have gode minder med mig resten af livet, og så synes jeg jo faktisk også, at de er flotte. Jeg er dybt imponeret over, hvor mange detaljer de kan få med i sådan en tatovering. Eksempelvis den her tand, som Tessa har, og som er meget kendetegnende for hende, siger Dorte Skov.

Om Under Huden

Dette er tredje afsnit i Ugeavisens serie "Under huden", hvor vi sætter fokus på nogle af de gode historier, der gemmer sig bag tatoveringer.

I serien har vi tidligere fortalt om Camilla, som fik en tatovering til minde om de fire ufrivillige aborter, hun har været igennem, og vi har fortalt om Ines, som sammen med sin kæreste fik en tatovering for at symbolisere deres fælles interesse for udeliv, inden han mistede livet til kræft.

Hvis du har en tatovering med en god historie bag, og du har lyst til at fortælle den til avisen. Så skriv til os på mnyje@ugeavisen.dk.

Tessa har af dyrelægerne fået konstateret kræft, men Dorte har valgt, at Tessa ikke skal opereres, da det vil være en omfattende omgang for hende.

- De ved ikke, hvor meget kræft der er, og det vil kræve, at en masse hud på hende skulle flyttes, og det, synes vi ikke, at hun skal igennem, især ovenpå det hårde forløb med Lui, så det får lov at gå sin gang, siger Dorte Skov.

Når Tessa ikke er her mere, betyder det også en pause med at have hund i hjemmet for Dortes vedkommende. Flere tatoveringer har hun dog allerede på tegnebrættet. Den næste af slagsen bliver en tekst, som hendes søn har skrevet til hende, da han var barn. I anledning af mors dag efterlod han 80 kroner på køkkenbordet med teksten "Hej mor, køb selv en blomst".

- Han var jo kun otte år gammel, og den har jo alle hans små stavefejl og sådan. Jeg synes bare, at den var super sjov og sød, men nu må se, hvornår jeg kan få den lavet, og om der også kommer flere til. Det kan jeg nok ikke udelukke, at der gør, siger hun smilende.

Dorte har haft Tessa siden 2011, hvor hun samme tid også fik Lui. Tessa har desværre fået konstateret kræft, og Dorte Skov ved derfor også, at hun kun har Tessa på lånt tid. Indtil videre er Tessa dog fortsat frisk til at gå ture og til at lege lidt i haven. Foto: Mathilde Nygaard Jespersen
Foto: Mathilde Nygaard Jespersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Budget med bagsider

Ugeavisen Kolding

Lidt mere velfærd

Annonce