Annonce
Ugeavisen Kolding

Drømmerejsen fik en uventet afslutning: Sejlerfamilie var isoleret på deres båd i flere uger midt i coronapandemien

Under deres isolation på Azorerne fik besætningen på Johanne Louise leveret mad af de samme to bude, som selvfølgelig tog deres forholdsregler mod corona. Privatfoto
En fantastisk jordomsejling fik en noget uventet afslutning for familien Neigaard fra Vester Nebel, som på grund af coronapandemien var isoleret på deres båd i flere uger på Azorerne.
Annonce

Vester Nebel: "Velkommen hjem" stod der med store bogstaver på et banner på havnen i Skærbæk, da skibet Johanne Louise den 3. juli sejlede gennem havneløbet og lagde til i fiskerihavnen. Inde på land var en stor flok mødt op, og flere viftede ivrigt med flagene, og der blev uddelt store krammere, da familien Neigaard fra Vester Nebel forlod den båd, de i ugerne forinden havde krydset Atlanterhavet i.

- Det var mega stort at sejle ind gennem havnehullet i Skærbæk. Der stod mange af dem, vi ikke havde set i lang tid, og det var en forløsning at komme hjem, husker Minea Neigaard, som sammen med sin mand Bruno og børnene Dicte, Nora og Bertram havde fået en noget anderledes afslutning på deres rejse end planlagt.

Ved hjemkomsten til Skærbæk Lystbådehavn var der mødt masser af mennesker op for at tage imod familien, som sammen med et andet sejlerpar havde brugt mere end tre måneder på at komme hjem fra deres rejse, efter coronapandemien brød ud. Privatfoto

Den efterhånden garvede sejlerfamilie satte i sommeren 2018  kursen mod Caribien i deres nyistandsatte båd Johanne Louise. Siden har de været hjemme af to omgange - fire måneder i foråret 2019 og en måned i november - og i december sejlede de så ud på den sidste del af deres planlagte to-årige sejlereventyr.

For Minea og børnene skulle rejsen slutte i april, hvor de skulle flyve hjem til Danmark, mens Bruno og bådens gaster skulle sejle Johanne Louise hjem over Atlanterhavet.

Men så kom coronapandemien.

Annonce

Strandet

I løbet af marts blev resten af Johanne Louises besætning fløjet hjem til Danmark, og pludselig var familien Neigaard alene på båden.

- Så vi kunne ikke rejse hjem, fordi der ikke var nogen gaster på båden, så hvis vi fløj hjem, skulle Bruno sejle selv, fortæller Minea, som derfor skulle indstille sig på, at hun og børnene for første gang skulle sejle med, når båden skulle krydse et ocean.


Vi lå stille, fængslet på en båd i 25 dage. Forestil dig at være spærret inde i en campingvogn med seks andre og ikke kunne komme ud i tre uger, hvor I kun har det samme at snakke om, som I også snakkede om i går.


I lidt over en måned ventede familien i en bugt på Bahamas, hvor de dagligt fik lov til at gå i land for at købe ind og gå en tur. Imens steg presset for at finde en løsning på at få Johanne Louise sejlet hjem.

- Vi vidste jo ikke, om pandemien ville vare fra marts til juni eller fra marts til oktober, og hvis vi skulle sejle over Atlanterhavet, skulle det være inden orkansæsonen, som starter i juni, forklarer Minea.

Minea og børnene Dicte, Nora og Bertram hygger sig på båden Johanne Louise. I det meste af to år har familien Neigaard udforsket verden fra båden - i denne omgang har de blandt andet haft store oplevelser på Sankt Croix i de tidligere Dansk Vestindiske Øer og i Den Dominicanske Republik. Privatfoto

Efter lidt tid på Bahamas købte familien derfor et datakort, så de kunne få internetforbindelse og lede efter andre danske sejlere. Det lykkedes at få kontakt til et par andre danske både, og efter en måneds tid med masser af spekulationer og overvejelser fik familien Neigaard selskab på båden af et dansk sejlerpar, som kunne efterlade deres egen båd på øen.

Dermed kunne Johanne Louise sætte kurs mod Europa - med hele familien Neigaard og sejlerparret Kurt og Anita.

- Det gjorde det hele meget mere overskueligt, at der var to, der ville sejle med, og turen over Atlanterhavet gik faktisk fint, siger Minea.

Annonce

Fængslet på en båd

Corona-udfordringerne var dog langt fra forbi for familien. Efter en rimelig smertefri sejlads fra Bahamas til Azorerne, begyndte vejret at give problemer, og besætningen på Johanne Louise måtte derfor vente på at bedre forhold. Og på grund af coronapandemien måtte de ikke gå i land.

Her sidder familien Neigaard sammen med flere andre sejlere og nyder friheden efter endelig at have fået lov til at gå fra borde på Azorerne. Privatfoto

- Vi lå stille, fængslet på en båd i 25 dage. Forestil dig at være spærret inde i en campingvogn med seks andre og ikke kunne komme ud i tre uger, hvor I kun har det samme at snakke om, som I også snakkede om i går. Jeg har aldrig haft tendens til depression eller noget i den stil, men det lå lige under overfladen, husker Minea.


Corona kom til at fylde meget til sidst, men de sidste syv måneder af vores rejse var altså helt fantastiske. Det har på ingen måde ødelagt turen


18. juni lykkedes det så endelig at komme afsted fra Azorerne.

- Vejret havde været usandsynligt dårligt. Nej, hvor var det frustrerende. Men da vi endelig fik vores vejrvindue, fløj vi afsted, fortæller Bruno, som med en mellemlanding i engelske Dover kunne sejle Johanne Louise sikkert til Danmark på to uger.

Annonce

En fantastisk tur

Når Bruno og Minea kigger tilbage på deres rejse, så står coronaproblemer og hjemrejse heldigvis som en mindre parentes på en fantastisk tur.

- Rejsen hjem var også en god oplevelse, for vi har faktisk krydset Atlanterhavet sammen, og vi har fået de vildeste oplevelser sammen, som vi altid vil have at snakke om, siger Bruno.

Rejsen bød heldigvis også på masser af gode oplevelser. Her ses familien Neigaard på juleaften sidste år. Privatfoto

Også Minea ser udfordringerne med at komme tilbage til Danmark som noget positivt.

- Det var en skal-opgave, som bare skulle løses, og nu har vores børn oplevet, at nogle gange er der noget, der bare skal klares, og så må man klemme ballerne sammen og klø på.

- Corona kom til at fylde meget til sidst, men de sidste syv måneder af vores rejse var altså helt fantastiske. Det har på ingen måde ødelagt turen, understreger hun.

Annonce

Johanne Louises fremtid er uvis

To år efter Johanne Louise første gang forlod havnen i Skærbæk, er familien Neigaards jordomsejling endelig forbi. I hvert fald for nu.

- Vi snakker meget om, hvad der nu skal ske, for vi har en båd, der er så stor og repræsenterer så stor en udgift, så vi skal have en plan for den. Men vi hælder mest til at beholde den, forklarer Bruno.

Men i første omgang nyder familien bare sommeren derhjemme i Vester Nebel - og særligt muligheden for at lave noget hver for sig.

- Vi har været så meget sammen over to år, så vi har også lige brug for at have vores eget liv nu, griner Minea.

Rejsen

I sommeren 2018 sejlede båden Johanne Louise afsted fra Skærbæk mod Caribien.

I de fire foregående år havde Bruno og Minea Neigaard arbejdet på at gøre deres drøm om en jordomsejling til virkelighed.

Siden har ægteparret fra Vester Nebel og deres tre børn sejlet med båden i to år kun afbrudt af to ophold hjemme i Danmark på henholdsvis en og fire måneder.

Under rejsen har Minea holdt orlov fra sit arbejde på UC Syd, som hun nu vender tilbage til. Bruno har efter hjemkomsten startet sin egen virksomhed som selvstændig håndværker - facebook.com/fikserdet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce