Annonce
Ugeavisen Kolding

Ecco og Designskolen Kolding har indgået en ny treårig samarbejdsaftale

Direktør for Ecco Sko A/S, Steen Borgholm, rektor for Designskolen Kolding Elsebeth Gerner og Jakob Møller Hansen, vice president research & development glæder sig over fornyelsen af samarbejdsaftalen mellem de to parter. Foto: Ecco
Annonce

Kolding: Som den eneste uddannelsesinstitution i Danmark kan man på Designskolen Kolding få en uddannelse i skodesign. Siden 2011 har Designskolen desuden haft et tæt samarbejde med skoproducenten Ecco. Nu har de to partner besluttet at forlænge samarbejdsaftalen med yderligere tre år.

- For en multinational virksomhed som Ecco, der er solidt plantet i Sønderjylland, er det vigtigt, at vi også har designere uddannet i Danmark i vores teams, og på grund af vores samarbejde med Designskolen Kolding er vi også i stand til at spotte nogle af de største talenter, siger direktør for Ecco Sko A/S, Steen Borgholm i en pressemeddelelse.

Rektor for Designskolen Kolding Elsebeth Gerner Nielsen glæder sig over fornyelsen af samarbejdet, som bl.a. betyder, at skolen fortsat kan gennemføre et særligt skoforløb for bachelorstuderende – et projekt der gang på gang har givet dybere forståelse for de helt særlige aspekter ved sko; og som samtidig åbner op for helt nye jobmuligheder til de studerende i fremtiden: - Vi er stolte af at tilbyde den eneste danske skodesigneruddannelse, og vores partnerskabsaftale med Ecco er helt unik, fastslår Elsebeth G. Nielsen.

Som en del af samarbejdsaftalen mellem Designskolen Kolding og Ecco Sko får skolens elever lejlighed til at komme på studiebesøg hos Ecco. Foto: Ecco
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce