Annonce
Ugeavisen Kolding

Efter god debut: Torvelørdag er kommet for at blive

Den første udgave af Kolding Green Streets trak mange mennesker til midtbyen. Succesen betyder, at der fremover er torvelørdage hver uge. Foto: Morten Pape
Allerede på lørdag er anden udgave af Kolding Green Streets klar - og fremover er der et nyt lørdagsmarked hver uge.
Annonce

Kolding: En ny tradition kom lørdag godt fra land i Kolding midtby. De nye torvelørdage, som er blevet døbt Kolding Green Streets Torvelørdag / Saturday Market, fik debut, og allerede fra morgenstunden var mange koldingensere mødt op i det flotte sommervejr.

- Det gik rigtig godt, og det var rigtig godt besøgt, uden at vi stod som sild i en tønde. Folk kom allerede klokken 9, og der var faktisk flest mennesker mellem klokken 9 og 11.30, hvor det stadig ikke var alt for varmt, fortæller initiativtager Kim Aagaard Holm, som sammen med en række andre frivillige havde fået stablet den første torvelørdag på benene på Akseltorv og Vestertorv.

På det første marked var der blandt andet lokale grøntsager, honning, brød og designvarer, og den kombination blev taget godt imod.

- Jeg har fornemmelse af, at der var en rigtig god stemning, og der var umiddelbart gode reaktioner på det. De handlende har haft stor succes over en bred kam, og jeg tror, det er gået bedre end forventet. For eksempel var C&K Biavl på forhånd i tvivl om, hvor tit de skulle være med, men de har allerede booket de næste ti lørdage, siger han.

Annonce

Klar på lørdag

Efter den gode start er Kim Aagaard Holm og de øvrige arrangører klar til torvehandel igen allerede på lørdag. Og lørdagen efter. Og lørdagen efter igen. Nu skal Kolding Green Streets nemlig være en fast ugentlig begivenhed, slår initiativtageren fast.

- Det er ikke vejen frem at sige, at det er ambitionen, og at det håber vi. Vi siger, at det er sådan, det er, og så må vi se på ambitionsniveau og form og så videre fra gang til gang, siger Kim Aagaard Holm.

Anden udgave af torvelørdagene bliver derfor 6. juni fra klokken 9. På programmet er først og fremmest friske lokale råvarer.

- Det bliver med fokus på mad, og der er flere producenter i pipeline på grund af den succes, det har været, siger Kim Aagaard Holm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce