Annonce
Ugeavisen Kolding

Efter pres på p-pladser: 100 midlertidige pladser oprettes ved Marina Syd - en kilometer fra universitetet

På et grusareal ved Marina Syd går Kolding Kommune nu i gang med at indrette 100 midlertidiige p-pladser for at lette presset på parkering i Kolding. Arkivfoto:  Morten Pape
Forleden blev 148 kommunale p-pladser ved universitetet i Kolding nedlagt. Snart vokser den midlertidige parkering på grusareal ved Marina Syd med 100 pladser. Placeringen er ikke optimal, for bilisterne skal gå godt en kilometer for at komme til campusområdet.
Annonce

Kolding: 100 nye, midlertidige p-pladser på et grusareal ved Marina Syd skal være med til at afhjælpe et akut behov for flere p-pladser i den sydlige del af Kolding midtby. De nye pladser kan tages i brug mandag den 28. september. Kommunen arbejder sideløbende på at finde yderligere p-pladser lidt tættere på bymidten.

Forleden blev 148 kommunale p-pladser ved universitetet i Kolding midtby nedlagt i forbindelse med, at UC SYD  går i gang med at bygge nyt campus ved siden af SDU. I første omgang har Kolding Kommune indgået en aftale med lystbådehavnen om brug af 50 midlertidige pladser ved Marina Syd i en kortvarig periode, indtil pladserne skal bruges til  blandt andet vinteroplag af både. Nu følger yderligere 100 p-pladser i samme område.

- Med godt én kilometer til campusområder er jeg godt klar over, at placeringen ved Marina Syd ikke er den mest attraktive for de bilister, som har været vant til at parkere ved universitetet. Men med det nuværende pres på p-pladserne har det haft førsteprioritet for os at skaffe nogle ekstra pladser – også selv om placeringen ikke er optimal. Samtidig fortsætter vi med at forsøge at skaffe flere nye p-pladser lidt nærmere bymidten, oplyser afdelingsleder Heine Fischer Møller fra Trafik, Vej og Park ved Kolding Kommune i en pressemeddelse.

Annonce

Midlertidig tilladelse

De nye midlertidige p-pladser ligger på det areal lige vest for Marina Syd, som BlueKolding har haft gravet op i forbindelse med etablering af nye trykledninger og en ny pumpestation fra Kolding Åpark til Agtrup. Arealet ligger i øjeblikket unyttet hen, så kommunen har fået tilladelse til at bruge pladsen til midlertidig parkering i op til tre år, mens politikere og myndigheder tager stilling til Marina City-planerne.


Med godt én kilometer til campusområder er jeg godt klar over, at placeringen ved Marina Syd ikke er den mest attraktive for de bilister, som har været vant til at parkere ved universitetet. Men med det nuværende pres på p-pladserne har det haft førsteprioritet for os at skaffe nogle ekstra pladser – også selv om placeringen ikke er optimal.

Heine Fischer Møller


Før de nye pladser tages i brug, skal der sættes parkeringsskilte op, arealet skal jævnes, og der bliver kørt stabilgrus på. Parkering vil være gratis og uden tidsbegrænsning.

Annonce

Hvis du ikke kan finde en p-plads

Ifølge kommunen, vil det, hvis man som bilist vil tættere på campusområdet, nok være lettest at finde en ledig p-plads på Riberdyb eller i Føtex’ p-hus, men begge steder er der en tidsbegrænsning på tre timer.

Der kan dog købes et dags- eller månedskort til Riberdyb.

- Jeg håber, at studerende og områdets andre bilister vil overveje, om de har mulighed for at køre sammen eller måske gå, cykle eller bruge kollektiv transport, så vi letter presset på p-pladserne en lille smule, siger  fastslår Heine Fischer Møller.

Når UC SYD’s byggeri er færdigt, er det planen at opføre et p-hus i campusområdet. Planerne er indarbejdet i lokalplanen, og politikerne har sat penge af til projektet. Sammenlagt er der godt 2.000 kommunale p-pladser i Kolding midtby. Du kan læse mere på www.kolding.dk/parkering.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce