Annonce
Ugeavisen Kolding

Ejendomsselskab har købt grund: Kommunale p-pladser ved Klostergården forsvinder

De kommunale parkeringspladser på Klostergade forsvinder. Foto: Kolding Kommune
Annonce

Kolding: Fra tirsdag 11. juni er det slut med de 37 kommunale parkeringspladser i Klostergade ved Klostergården i Kolding. Kommunen har nemlig solgt grunden til ejendomsselskabet Domea.dk, der skal bruge den til at opføre 92 nye lejligheder.

Det skriver Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

Det er en del af aftalen med Domea.dk, at der skal anlægges en parkeringskælder med 92 pladser under det nye ejendomskompleks. Her vil der være åbent for, at borgere kan parkere i dagtimerne i hverdagen.

Kommunen opfordrer til, at man besøger parkering.kolding.dk, når man skal finde en parkeringsplads i byen. Hjemmesiden er mobilvenlig og bliver opdateret løbende, så bilisterne kan følge med i, hvor der er ledige parkeringspladser. Brugerne kan downloade hjemmesiden til deres mobiltelefoner, så de med et enkelt tryk kan åbne den, som når de åbner en app.

Arbejdet ved Klostergården har været i gang i to uger, og kommunen har hegnet arealet ud mod Brostræde ind.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Planer om privat nødherberg i Gråbrødregade: Karina vil hjælpe andre hjemløse til et bedre liv

Annonce