Annonce
Ugeavisen Kolding

Elever kan fortsat blive hjemme: Kommune vil ikke kræve udendørs undervisning hver anden uge

Børne- og uddannelsesdirektør i Kolding Kommune, Michael Petterson, lader det være op til hver enkelt skole og lærer at beslutte, om eleverne i 5.-8. klasse skal til udendørs undervisning i et eller andet omfang i de uger, hvor programmet ikke står på indendørs undervisning på skolen. Foto: Søren Gylling
Ledelsen i Kolding Kommune vil ikke kræve, at folkeskolerne i Kolding sender eleverne i 5.-8. klasse i udendørs skole hver anden uge.

Kolding: Folkeskolerne i Kolding bliver ikke mødt med noget krav fra ledelsen i børne- og uddannelsesforvaltningen om, at de partout skal benytte sig af den nye mulighed for, at de kan sende eleverne i 5.-8. klasse i udendørs skole i de uger, hvor eleverne i dag sidder derhjemme og modtager fjernundervisning. Det vil sige i hver anden uge.

Børne- og uddannelsesdirektør Michael Petterson oplyser, at man i stedet lader det være op til de enkelte skoler og lærere at beslutte, om man vil bruge muligheden, og i hvor stort omfang man eventuelt vil sende eleverne i skole udenfor hver anden uge.

I de øvrige uger er eleverne i 5.-8. klasse til indendørs undervisning på deres skole.

Annonce

Det er et stort flertal i Folketinget, som i sidste uge besluttede at indføre muligheden for udendørs skole i de uger, hvor 5.-8. klasserne ikke er til indendørs undervisning. Ordningen trådte i kraft onsdag i denne uge.

Allerede i sidste uge anbefalede formanden for Kolding Lærerkreds, at man ikke benytter sig af ordningen, da han mener, at eleverne ikke vil få nok læring ud af det, ligesom han pegede på, at både elever og lærere trængte til ro i stedet for endnu flere ændringer i forbindelse med skolegangen.

Fremmøde i et eller andet omfang

Michael Petterson forklarer, at mange elever nok vil opleve, at i de uger, hvor der er mulighed for udendørs undervisning, vil man komme til at veksle mellem hjemmeundervisning og fremmøde på udendørs arealer ved skolen.

- Jeg vil da tro, at alle elever får et fremmøde i et eller andet omfang, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce