Annonce
Ugeavisen Kolding

En abonnerer på champagne, en anden er 27 og formand for et menighedsråd: Lær Koldings 10 helt nye politikere at kende her

Valget i november førte til en ret stor udskiftning i byrådet, hvor 14 ud af de 25 medlemmer er nye i forhold til den netop overståede valgperiode. Ti af dem har aldrig udført parlamentarisk arbejde før og er derfor relativt ubeskrevne. Derfor har vi stillet dem hver fire spørgsmål om dem selv og deres politik, så du kan blive klogere på, hvem de nye ved magten i Kolding er.

Det nye byråd

En ny forsamling politikere har siden årsskiftet skullet sætte kursen for Kolding Kommune. Ud af de 25 medlemmer er 14 nye i forhold til sidste valgperiode, og ti af dem har ingen tidligere erfaring med parlamentarisk arbejde.

De 25 medlemmer af byrådet er:

Konservative: Knud Erik Langhoff, Gitte Grønbæk og Freddy Christensen.

Socialdemokratiet: Birgitte Munk Grunnet, Hamlaoui Bahloul, Filip Bekic Bladt, Folmer Krogh og Poul Fremmelev.

Radikale Venstre: Merete Due Paarup og Jonathan Dyring Løvbom.

SF: Villy Søvndal, Jørn Chemnitz, Hans Holmer og Iben Lehmann Rasmussen.

Venstre: Eva Kjer Hansen, Jakob Ville, Ole Alsted, Birgitte Kragh, Tobias Jørgensen, Trille Nikolajsen, Ole Martensen, Jan Scherning og Mads Kloppenborg-Skrumsager.

Dansk Folkeparti: Søren Rasmussen og Molle Lykke Nielsen.

Birgitte Munk Grunnet (S)

Foto: Søren Gylling

Birgitte Munk Grunnet er 53 år, enlig mor til to og bor i Vamdrup. Arbejder som chefkonsulent i Kolding Kommune. I byrådet har hun rollen som 1. viceborgmester og er medlem af udvalgene for økonomi og strategi og social og arbejdsmarked.

Beskriv dig selv med tre ord:

- Glad, engageret, rolig.

Hvad er din største passion uden for politik?

- Det er min familie.

Hvad ved de fleste andre ikke om dig?

- Jeg elsker mad – på nær indmad.

Hvad vil du kæmpe mest for at opnå politisk de næste fire år?

- En fokuseret, sammenhængende udvikling for og i Kolding Kommune. Og en kommune, hvor vi bliver bedre til hverdagen og skaber større sammenhæng og social retfærdighed: alle skal kunne få deres børn passet tæt på hvor de bor, vores skoler skal prioriteres højere, så alle børn og unge får bedre forudsætninger for at lykkes, mennesker med handicap skal have bedre præmisser og de ældre, der har brug for hjælp fra kommunen, skal opleve en mere stabil pleje. Det hviler på, at vi lykkes med at decentralisere beslutningerne, så de kommer tættere på de ansatte, der udføre opgaverne. På den måde får de ansatte større indflydelse på deres arbejdsdag og kan i højere grad bruge deres faglighed – til gavn for de mennesker, de arbejder med.

- Og så vil jeg kæmpe for at understøtte uddannelser og virksomheder i den grønne omstilling!

Folmer Krogh (S)

Privatfoto

Folmer Krogh er 63 år, gift med Lene og bor i Kolding. Arbejder som selvstændig massør. I byrådet er han medlem af udvalgene for social og arbejdsmarked, senior, sundhed og fritid og kultur.

Beskriv dig selv med tre ord:

- Empatisk, ydmyg, ordentlig.

Hvad er din største passion uden for politik?

- Det er arbejdet i mit lille firma.

Hvad ved de fleste andre ikke om dig?

- At jeg er en neget følsom person.

Hvad vil du kæmpe mest for at opnå politisk de næste fire år?

- Jeg gik til valgkampen med et inderligt ønske om, at der må kunne gøres meget mere for vores udviklingshæmmede borgere (ikke mindst deres pårørende) som skal i egen bolig. Pårørende tog initiativ til indkaldelse af en række møder, hvor de fortalte om deres problemer med deres unge, som ofte var overladt til sig selv i en lejlighed et sted i byen. Jeg er med på, at de unge skal have eget sted at bo, men de må ikke bare flyttes væk fra deres trygge rammer, inden de er klar til livet som voksen. Der må kunne lave nogle fælles opgange eller lign. hvor disse sårbare unge kan mødes med ligestillede og evt. en pædagog i nærheden.

Filip Bekic Bladt (S)

Privatfoto

Filip Bekic Bladt er 27 år, gift med Camilla og bor i Seest. Arbejder som pædagog på Harte Skole. I byrådet er han medlem af udvalgene for børn og uddannelse, natur, miljø og klima og plan og teknik.

Beskriv dig selv med tre ord:

- Loyal, omsorgsfuld, flittig.

Hvad er din største passion uden for politik?

- Jeg elsker alt sport og følger med i en del. Jeg spiller stadig fodbold på hyggeplan hos KB, og så løbetræner jeg en del. Jeg elsker også at være ude i naturen.

Hvad ved de fleste andre ikke om dig?

- Jeg er katolik og formand for menighedsrådet i Sct. Michaels kirke i Kolding. Jeg har altid været glad for at gå i kirke og finder ro der i en hektisk hverdag.

- Jeg er også stor Brøndby-fan, jeg ser stort set alle deres kampe i fjernsynet, hvis ikke jeg er på stadion for at opleve dem. Derudover har jeg en del aktier i Brøndby, ligesom jeg også har i esports-holdet Astralis.

Hvad vil du kæmpe mest for at opnå politisk de næste fire år?

- Jeg vil kæmpe for en mere grøn kommune, vi skal have mere natur, mere vedvarende energi og bæredygtige løsninger. Derudover skal vores børn og unge have de bedste forudsætninger for at udvikle sig.

Jørn Chemnitz (SF)

Foto: Søren Gylling

Jørn Chemnitz er 63 år, single og bor i Ejstrup. Til daglig arbejder han som naturfagskonsulent og naturvejleder. I byrådet er han formand for udvalget for natur, miljø og klima og medlem af plan og teknik-udvalget.

Beskriv dig selv med tre ord:

- Nysgerrig, samarbejdsorienteret og engageret.

Hvad er din største passion uden for politik?

- Min største passion er lystfiskeri i ind- og udland.

Hvad ved de fleste andre ikke om dig?

- At jeg holder meget af klassisk kormusik.

Hvad vil du kæmpe mest for at opnå politisk de næste fire år?

- Mere og rigere natur i Kolding Kommune. Renere fjord og Lillebælt. En mere bæredygtig kommune med synlige indsatser. Grøn omstilling med borgere, institutioner og virksomheder i fokus.

Iben Lehmann Rasmussen (SF)

Privatfoto

Iben Lehmann Rasmussen er 42 år, gift med Henrik og bor i Kolding. Arbejder som gymnasielærer og fællestillidsrepræsentant på Hansenberg Tekniske Gymnasium. I byrådet er hun medlem af udvalgene for børn og uddannelse, social og arbejdsmarked, senior og kultur.

Beskriv dig selv med tre ord:

- Nærværende, velovervejet og vedholdende.

Hvad er din største passion uden for politik?

- Det er enormt vigtigt for mig, at der er balance mellem sind, krop og sjæl, så jeg er ihærdig helårsbader og inviterer gerne alle andre med en tur i fjorden – også det nye byråd! Derudover synger jeg i 2 gospelkor – et her i Kolding og et i Aarhus. Det er blandt andet det, der lader mine batterier op, så der mentalt og fysisk er overskud til at få en travl hverdag til at hænge sammen.

Hvad ved de fleste andre ikke om dig?

- At jeg abonnerer på champagne.

Hvad vil du kæmpe mest for at opnå politisk de næste fire år?

- Det er uden tvivl, det jeg er gået til valg på; Mindre silotænkning og bedre rammer for det specialiserede socialområde. Og så vil jeg gerne være med til at kickstarte det paradigmeskifte, vi trænger til.

Gitte Grønbæk (K)

Foto: Frank Cilius

Gitte Grønbæk er 61 år, gift og bor i Jordrup. Direktør for Landbrugets Biomasseleverandører. I byrådet er hun medlem af plan- og teknikudvalget.

Hvad er din største passion uden for politik?

- Jeg brænder for naturen, landbruget og familien. Vi har gennem de sidste 35 år udviklet vores landbrug og natur her i Vrå sammen med vores børn. Vi er nu så privilegerede, at vores datter og svigersøn med deres to små drenge har overtaget bedriften her fra nytår. Vi vil fortsat tage del i gårdens og familiens liv.

Hvad ved de fleste andre ikke om dig?

- Jeg har to storpudler, som jeg bruger til jagt og har en ambition om at blive opdrætter. Ligesom jeg har en passion for lange løb i bjergene. Har på 7 dage løbet tværs over alperne for 2 år siden.

Hvad vil du kæmpe mest for at opnå politisk de næste fire år?

- For mig er det vigtig, at der sker udvikling i hele Kolding kommune. Kolding by har et kæmpestort potentiale, som vi skal udnytte meget mere, end vi gør i dag. Vi skal være klar med byggegrunde både i og omkring Kolding og i vores lokalsamfund til de mange børnefamilier, der skal bosætte sig i de kommende år. Og sikre at der er børnepasning lokalt. Gode forhold så vi kan få flere til at flytte til kommunen og gode forhold for erhvervsudvikling er fundamentet for en stærk udvikling.

Freddy Christensen (K)

Privatfoto

Freddy Christensen er 55 år, gift og bor i Vamdrup. Han er selvstændig med Vamdrup Biler. I byrådet er han medlem af udvalgene for børn og uddannelse, kultur og natur, miljø og klima.

Hvad er din største passion uden for politik?

- Mine største passioner er familien, ferie og motorsport.

Hvad ved de fleste andre ikke om dig?

- At jeg er et social menneske, i den forstand at mit hjerte banke for de svageste i vores samfund.

Hvad vil du kæmpe mest for at opnå politisk de næste fire år?

- Udvikling af folkeskole, udvikling af Vamdrup.

Jonathan Dyring Løvbom (R)

Foto: Søren Gylling

Jonathan Dyring Løvbom er 18 år, i et fast forhold og bor i Hjarup. Studerende på Munkensdam Gymnasium. I byrådet er han medlem af udvalgene for sundhed og fritid og natur, miljø og klima.

Beskriv dig selv med tre ord:

- Målrettet, ambitiøs og udadvendt.

Hvad er din største passion udenfor politik?

- Alt med en tennisbold! Jeg har dyrket tennis på eliteplan indtil jeg nåede gymnasiet, hvorefter jeg begyndte at bruge mest tid på banen som træner. Oveni spiller jeg en del padeltennis.

Hvad ved de fleste andre ikke om dig?

- At jeg startede i ungdomspolitik som 12-årig i SF Ungdom, og at jeg førte kommunalvalgkamp med SF’erne tilbage i 2017. Dengang jublede vi over fordoblingen fra 1 til 2 mandater. Samme fornøjelse fik jeg med mine radikale partifæller ved valget i 2021.

Hvad vil du kæmpe for at opnå politisk de næste fire år?

- At sætte fokus på unge- og studielivet. Vi skal dyrke og give mere plads til unge fællesskaber, bl.a. gennem et ungebyråd og et ungdomshus, og inkludere unge mere. Vi ved nemlig bedst selv, hvordan det bliver fedt at være ung i Kolding.

Mads Byriel Kloppenborg-Skrumsager (V)

Foto: Søren Gylling

Mads Byriel Kloppenborg-Skrumsager er 20 år, bor i Christiansfeld og arbejder som truckfører. I byrådet er han medlem af udvalgene for børn og uddannelse og natur, miljø og klima.

Beskriv dig selv med tre ord:

- Loyal, energisk, vedholdende

Hvad er din største passion uden for politik?

- Det må være fodbold. Jeg er utroligt glad for at spille fodbold, det giver bare et frirum fra det hele. Til dagligt spiller jeg selv fodbold i Christiansfeld, og samtidig er jeg hjælpetræner på et fodboldhold.

Hvad ved de fleste andre ikke om dig?

- Min interesse for disc golf, er der nok ikke mange, der kender til. Jeg har spillet i 2 år, og jeg har endda været med til et danmarksmesterskab.

Hvad vil du kæmpe mest for at opnå politisk de næste fire år?

- Jeg vil kæmpe for busforbindelserne i kommunen, at forbedre Kolding som studieby og samtidigt kigge mod den sydlige halvdel af kommunen, så den ikke bliver glemt.

Jan Schjerning (V)

Foto: Michael Svenningsen

Jan Schjerning er 45 år, samlevende med Linda Lund og bor i Lunderskov. Arbejder som centerleder i Lunderskovhallen. I byrådet er han medlem af udvalgene for børn og uddannelse, social og arbejdsmarked og plan og teknik.

Beskriv dig selv med tre ord:

- Arbejdsom, trofast, loyal.

Hvad er din største passion uden for politik?

- Det er det, der egentlig har fået mig til at gå ind i politik: Lysten til at være der for andre og bidrage til lokalsamfundet. Være en del af et fællesskab og være med til at gøre en forskel, involverer og interesserer mig i, hvad der rører sig rundt om mig.

Hvad ved de fleste andre ikke om dig?

- Jeg har ikke så mange hemmeligheder.

Hvad vil du kæmpe mest for at opnå politisk de næste fire år?

- At vi som kommune er der for borgerne og lytter til dem. Udvikling skal forgå i HELE kommunen.

Annonce
Ugeavisen Kolding

Landkøkken lukker til maj: Indehaveren savner at kunne holde fri i weekenderne

Annonce
Ugeavisen Kolding

Nyvalgt byrådsmedlem sygemeldt fra sit politiske arbejde: - Jeg har sagt ja til alt for meget

Annonce
Ugeavisen Kolding

Satirefiguren Pelle gæster Kolding Teater

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Se billederne: Sjælden hval er strandet i Kolding Fjord

Ugeavisen Kolding

Aktivitetsbane i Vonsild bliver realitet efter donation fra Salling Fondene

Ugeavisen Kolding

Dansk crooner og svensk sangerinde giver koncert på Godset

Ugeavisen Kolding

Konstant lys i kommunal bygning er faldet Flemming for brystet: - Alle skal jo spare, så hvorfor skal kommunen ikke?

Ugeavisen Kolding

Se billederne: Kronprinsesse Mary i Kolding før stor udstilling om kronprinsesserne

Ugeavisen Kolding

Underviser fra specialskole i Vonsild kan blive Danmarks Sejeste Idrætslærer

Ugeavisen Kolding

Estisk jazzsangerinde giver koncert på Godset

Ugeavisen Kolding

Grev Dracula besøger Comwell Kolding Teater

Ugeavisen Kolding

Hjemmelavet italiensk is og cremet sorbet: Ny isbutik åbner i midtbyen

Ugeavisen Kolding

Lærer og snedker fik succes som kropar: Nu vil de skabe et spisested med smørrebrød og afslappet stemning lidt uden for Kolding

Ugeavisen Kolding

I november vandt hun stor talentpris: Nu er Mekdes fra Kolding klar med sit første album

Ugeavisen Kolding

To års aflysninger har ikke taget modet fra Streetfood Kolding: Nu er årets datoer klar

Annonce