Annonce
Ugeavisen Kolding

En sund forretning med miljøet i fokus

Læserbrev: Ved valget til BlueKoldings bestyrelse er der naturligt nok stor fokus på miljøet. Jeg tror, at alle kandidater - inklusive mig selv - selvfølgelig går ind for, at vi skal have et godt vandmiljø i Kolding kommune, hvilket inkluderer både grundvandet, søer og åer, Kolding fjord og Lillebælt.

Det er imidlertid også vigtigt at fokusere på, at BlueKolding er en sund virksomhed, som skal drives forsvarligt. En god økonomi er ikke en modsætning til et godt miljø. Det er tværtimod forudsætningen for et godt miljø. En sund virksomhed med en god økonomi vil således også have midlerne til at etablere de miljøløsninger, der er vigtige for Kolding Kommune og det omgivende miljø.

Hvis jeg bliver valgt til bestyrelsen i BlueKolding vil jeg fokusere meget på samspillet mellem at drive en sund forretning samtidig med, at miljøet er i fokus. Implementering af FN’s Verdensmål er også en vigtig dagsorden, både i Kolding Kommune og globalt.

Annonce


Vi skal have et godt vandmiljø i Kolding kommune.


Jeg kan gennem min professionelle viden indenfor miljø og vedvarende energi fra det private erhvervsliv bidrage til, at BlueKolding fortsætter som en sund virksomhed, samtidig med at der fortsat vil være en stor fokus på bæredygtig udvikling til glæde for de kommende generationer.

Jeg håber, I vil give mig jeres stemme ved valget til BluKoldings bestyrelse. Med den stemme vil jeg være med til at sikre en fortsat positiv udvikling af BlueKolding med den grønne dagsorden som et helt centralt punkt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Budget med bagsider

Ugeavisen Kolding

Lidt mere velfærd

Ugeavisen Kolding

Vi og ikke dem og os

Annonce