Annonce
Ugeavisen Kolding

Endnu en storkerede på golfbanen

Privatfoto
Annonce

Kolding: Birkemose Golf Club har sat endnu en storkerede op på arealerne ved Eltang og Sdr. Vilstrup. Det er sket i samarbejde med Eltang Skole og Børnehave.

Elever fra Eltang Skole og Børnehave lavede i begyndelsen af marts reden klar med hestemøg, halm m.m. i et stativ som Birkemose Golf Club havde købt. Klubbens greenkeepere og frivillige har opstillet reden et sted, hvor mange golfspillere vil passere.

Placeringen er i følge foreningen ”Storkene.dk” optimal i forhold til, at storkene bedst kan lide at have redesteder i nærheden af mennesker. De er ekstremt bange for rovfugle og andre klatrende rovdyr.

Der er fine til og fra flyvningsmuligheder, og fredningsområdet ”Birkemosen” og golfbanen som fourageringssteder er ligeledes optimale. Storken ynder i forsæsonen at æde regnorme. Den stikker ikke næbbet ned i jorden, så golfklubben får ikke huller i banen, fremgår det af en pressemeddelelse fra Birkemose Golf Club.

Med to storkereder på golfbanen venter man nu på, at der kommer et storkepar eller to forbi.

Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce