Annonce
Ugeavisen Kolding

Enigt byråd bag næste års budget: Stor børnepakke vedtaget

Det er hele Kolding Byråd, som står bag budgetforliget for næste år. Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard
Kolding er en af de første kommuner i Danmark, som allerede har sit budget for 2021 på plads, og som alle i byrådet står bag. Budgettet sikrer blandt andet ekstra penge til børnene.
Annonce

Kolding: Kolding Kommunes budget for 2021 kom i hus tirsdag i denne uge med opbakning fra alle medlemmer af Kolding Byråd.

Aftalen indeholder en børnepakke, der vil komme mange børnefamilier til gavn. Der er 16 mio. kr. om året til børne- og uddannelsesområdet, 35 mio. kr. til at udvide Lyshøjskolen, 1 mio. kr. om året til en række mindre udelivsprojekter efter erfaringerne under coronakrisen samt en engangsinvestering på 1 mio. kr. i køkkenfaciliteter på daginstitutionsområdet, skriver Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

Borgmester Jørn Pedersen glæder sig over aftalen.

- Jeg synes, det er enormt flot, at byrådet rykker sammen i den her krisetid. Vi har været realistiske, og der er ingen overbudspolitik i det her. Jeg står med en oplevelse af, at vi er trådt sammen og har løst opgaverne sammen og i stor respekt for hinanden. Så stor cadeau for det til hele byrådet, siger borgmesteren.

Kolding er en af de første kommuner i Danmark, som allerede har sit budget for 2021 på plads. Budgettet sikrer blandt andet ekstra penge til skole- og børneområdet. I forvejen ligger normeringerne i vuggestuer og børnehaver i top 15, og i eleverne i skolerne ligger konsekvent i top, når der måles og sammenlignes på indlæringen. For byrådet handler det om, at børn, der forlader Kolding Kommunes skoler, er blandt dem, der er allerbedst rustet og står med de bedste kort på hånden, skriver kommunen i pressemeddelelsen.

Byrådet har besluttet et generelt løft af børne- og uddannelsesområdet til 16 mio. kr. om året. Udvalget vil efter sommer pege på, hvordan pengene fordeles. De senere år er der kommet flere elever på Lyshøjskolen, og en udvidelse af skolen skal sikre, at de kan flyttes fra midlertidige pavilloner til permanente lokaler.

Annonce

Corona påvirker budgettet

Kolding Kommunes budget for 2021 er dog med det forbehold, at de sidste aftaler med staten ikke rykker ved forudsætningerne. Budgettet skal formelt først godkendes i efteråret. Konsekvenserne af coronakrisen og stigende ledighed kan også sætte sit præg på kommunernes økonomi resten af året. Så for at undgå usikkerheder har partierne aftalt, at de ser på budgettet igen til februar, hvis der er ekstra penge, som kan bruges.

Annonce

Massive anlægsinvesteringer

Indsatsen for børnene følger i halen af mange anlægs-investeringer i år som følge af corona. Kolding Kommune har ad flere omgange hævet sit anlægsbudget, dvs. til nye veje, renoveringer af bygninger, Kolding Stadion m.m. Det er samlede anlægsbudget for 2020 er hævet fra 300 mio. kr. til knap 675 mio. kr.

Annonce

Trafikinvesteringer

Det tages hul på en omfartsvej syd for Kolding, der kobles på motorvejen. Første etape er beregnet til omkring 80 mio. kr. Der er tale om en større investering, og vejen bygges derfor i etaper. Med i budgetforliget er et ønske om flere cykelstier eller udbedring af dem. Såfremt staten kommer med en ny cykelpulje, har partierne forpligtet sig på at finde 16 mio. kr., så flere projekter kan blive gennemført.

I budgettet indgår også et årligt beløb til Konge Å Komité i et samarbejde med Vejen og Esbjerg kommuner

Punkter i budgetaftalen

  • Børnepakke på 16 mio. kr. om året.
  • 35 mio. kr. til Lyshøjskolen.
  • Udelivs projekter for børnene til en mio. kr. om året.
  • 80 mio. kr. til første etape af omfartsvej syd for Kolding.
  • Støtte til Kultur- og Multihus i Brændkjær.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce