Annonce
Ugeavisen Kolding

Få nu de unge på banen

Læserbrev: Der diskuteres livligt om havneprojekter, boligbyggeri og p-huse i Kolding Midtby. Men hvor er fokus på de unge?

Midtbyen skal rumme unge, kreative initiativer meget mere, end den gør i dag. Der skal tør tænkes ud af boksen, og de unge skal på medhør.

For nyligt gik diskussionen på Facebook Kolding om, hvorvidt skaterbanen skal udvides. Selvfølgeligt! Unge fællesskaber skal tales op. De skaber rammen om en bymidte, der er sund og livlig.

Annonce


Midtbyen skal rumme unge, kreative initiativer meget mere, end den gør i dag.


Det gamle posthus ved banegården står helt tomt. Her kunne der sprudles med kultur og kreativitet. Det er et perfekt blankt kanvas, hvori der kan skabes et ungdomshus, der kan rumme alt fra e-sport til koncerter. Og så er placeringen også perfekt, lige op af pendlercentrum i Kolding.

Snart skal der også snakkes havneprojekter. Lad os da få smidt initiativer ind, der fanger unge og skaber grobund for sociale fællesskaber, der kan rumme bredt. Det kunne være en basketballbane, eller et hyggeligt hang-out. Fantasien sætter ingen grænser.

Snakken har alt for længe handlet om beton og p-pladser. Nu skal der fokus på de mange muligheder, der er til at gøre Kolding midtby til et endnu mere attraktivt værested for de unge.

Vigtigst af alt er, at det er de unge, der sætter agendaen, og det er de unge, der skal lyttes til. De ved bedst - det gør et smågråt byråd ikke. Det vil jeg gå til valg på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce