Annonce
Ugeavisen Kolding

Få overblikket: Det betyder genåbningen i Kolding

Udendørs kulturaktiviteter, herunder Geografisk Have, fik mandag ligesom midtbyens butikker lov til at genåbne. For at få adgang til haven kræver det dog, at man som besøgende kan fremvise en negativ coronatest, som ikke er mere end 72 timer gammel. Foto: Ludvig Dittmann

Kolding: På et pressemøde i den forgangne uge meddelte myndighederne, at første fase af en genåbning af Danmark kan begynde. I artiklen her kan du få et overblik over, hvad det konkret betyder for de forskellige områder i Kolding.

Annonce

Detailhandlen

Alle butikker under 5000 kvadratmeter kunne mandag slå dørene op og igen tage imod kunder i de fysiske butikker, dog med et øget kvadratmeterkrav, og det skiltes derfor tydeligt på indgangsdøren til byens butikker, hvor mange der må være af gangen.

I Kolding er midtbyens butikker genåbnet, det samme er størstedelen af udvalgsbutikkerne i området omkring Kolding Storcenter, dog er eksempelvis Bauhaus fortsat lukket, da butikken er mere end 5000 kvadratmeter. Butikker over 5000 kvadratmeter må dog holde åbent mod tidsbestilling.

Kolding Storcenter skal fortsat holde lukket. Desuden er liberale erhverv såsom frisører og massører også fortsat lukkede. Det samme gælder restauranter og cafeer, som dog fortsat må levere take-away.

Annonce

Udendørs kultur

Alle udendørs kulturfaciliteter har ligeledes fået lov til at åbne igen mandag. I Kolding gælder det Geografisk Have, det kræver dog, at man som besøgende kan fremvise en negativ coronatest, som ikke er mere end 72 timer gammel.

Dokumentationen kan være en SMS fra en privat leverandør af kviktest. Udskrift af ens PCR-test eller en app fra Sundhed.dk, der viser, at man er negativ.

Annonce

Skoler

Sent fredag eftermiddag i den forgangne uge fik Kolding Kommune besked fra Styrelsen for Patientsikkerhed om, at folke- og privatskoler samt daginstitutioner fortsat skal holde lukket i uge 9.

Annonce

Foreningsliv

Forsamlingsforbuddet hæves fra 5 til 25 personer for udendørs idræts- og foreningsaktiviteter i organiseret regi.

De tiltag og restriktioner, der ikke lempes, forlænges til og med den 5. april 2021.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

En historisk chance

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce