Annonce
Ugeavisen Kolding

Fælles indsats skal synliggøre Lillebælts vilde vidundere

Kampagnen bag "Lillebælts Vilde Vidundere" er bygget op omkring begreber fra ejendomsmæglerverdenen. Privatfoto.
Annonce

Kolding: En fælles indsats skal styrke synligheden af Lillebælt-området, så flere af de mange danskere, der i år holder ferie i Danmark, kigger mod Middelfart, Fredericia og Kolding.

Med kampagnen ”Lillebælts Vilde Vidundere” henvender de tre byer sig i fællesskab til børnefamilier, naturentusiaster og par uden børn i lokalområdet, samt resten af Danmark.

Kampagnen har ud over naturen også fokus på at skabe liv og vækst i lokale butikker og på attraktioner, overnatningssteder, cafeer og restauranter, hvor den låner begreber og salgsargumenter fra ejendomsmæglerverdenen.

Annonce

Fokus på natur og erhverv

Lige nu har kampagnen fokus på sommerferien, men efter sommerferien vil der også være fokus på erhvervslivet med henblik på de mange møde- og konferencemuligheder, som området omkring Lillebælt har at byde på. Også her skal den fælles indsats hjælpe med at skabe synlighed.

– Vi er i et område af Danmark, hvor skabertrang, iderigdom og design lever side om side med naturens storhed og historiens vingesus. Det giver masser af oplevelser ikke bare i ferien, men også når virksomheder og organisationer igen skal holde møder og konferencer. Her kan vi virkelig skabe nogle både vilde og vidunderlige mødepakker i alle tre byer, lyder det fra Koldings borgmester, Jørn Pedersen.


Vi er i et område af Danmark, hvor skabertrang, iderigdom og design lever side om side med naturens storhed og historiens vingesus. Det giver masser af oplevelser ikke bare i ferien, men også når virksomheder og organisationer igen skal holde møder og konferencer.

Jørn Pedersen


De mange aktører, der er gået sammen om at synliggøre Lillebælts Vilde Vidundere i et stærkt samarbejde, er VisitMiddelfart, VisitFrederica, Destination Lillebælt, Meeting Lillebælt, Brobygning Middelfart, Middelfart Handel, Naturpark Lillebælt, Business Kolding og VisitKolding.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce