Kolding: En hurtig optælling og gennemgang af samtlige vejnavne i Kolding foretaget af Ugeavisen viser, at 33 veje bærer kvindelige navne.
Blandt de kvindelige vejnavne, som kan spores tilbage til specifikke kvinder, er blandt andre Fru Jyttes Vej, Beate Becks Vej, Dr. Dorotheas Vej, Faster Thrines Sti og Margrethe Mortens Toft.
Herudover bærer en del af vejene generelle kvindenavne såsom Katrinegade, Olgasvej, Sofievej og Mariegade.
I alt er der 1886 vejnavne i Kolding, hvoraf mange er opkaldt efter andet end personer. Eksempelvis Dyrehavevej, Egernvej, Fjordvej, Møllebakken, Anemonevej og lignende.
Vejnavnene med et mandligt klingende navn rummer blandt andet tidligere konger såsom Christian 10 Gade, Christian VII Vej og Frederik 7 Vej. Herudover er også specifikke mænd nævn i form af eksempelvis Carl Plougs Vej, Caspar Müllers Gade og Max Jørgensens Vej.