Annonce
Ugeavisen Kolding

Fitness- og sundhedshuse gør klar til dyst mellem byer: Kan Kolding slå Vejle?

Fit&Sund i Kolding er et af de fitness- og sundhedshuse som samarbejder om at holde Sundhedsdysten i løbet af de næste fire uger. Deltagere vil via en facebook-gruppe og hjemmeside løbende kunne følge med i, hvordan både hjembyen og de andre byer i dysten klarer sig. Foto: Mathilde Nygaard Jespersen
En række fitness- og sundhedshuse rundt om i Jylland er gået sammen om af afvikle en såkaldt sundhedsdyst. Med den vil man gerne sætte generelt fokus på sundhed og bevægelse, samtidig med at den vindende by har mulighed for at donere 20.000 kroner til velgørenhed.

Kolding: Mandag den 22. februar lød startskuddet til en såkaldt sundhedsdyst mellem seks forskellige byer i det jyske. Det er en række af fitness- og sundhedshuse, der står bag dysten, heriblandt Fit&Sund i Kolding, og missionen er klar: Der skal mere bevægelse ind i vores hverdag.

- Vi sidder meget stille lige nu, og også mere end vi plejer på grund af corona, og vi vil rigtig gerne være med til at gøre en indsats for at forbedre folkesundheden, fordi vi også i fitness- og sundhedshusene frygter, at der kommer en bølge af sundhedsproblemer på bagkant af corona, siger Michael Kristiansen, som er medejer af Fit&Sund i Kolding.

Hele konceptet med sundhedsdysten går ud på at få flere til at bevæge sig og finde ud af, hvilken by der er mest aktiv. Alt aktivitet tæller, man kan få løbende inspiration til aktivitet fra diverse eksperter, og vinder-byens deltagere får lov til at donere 20.000 kroner til en organisation i byen.

- Det skal være sådan, at alle kan være med. Derfor er det gratis, og man skal ikke bruge en pulsmåler, en app eller lignede. Alt aktivitet er gældende, hvad end det en halv times havearbejde eller løbetur, så tæller det som 30 minutters bevægelse, og det melder man så ind til os, og så stoler vi selvfølgelig på, at folk ikke snyder, siger Michael Kristiansen grinende.

Annonce

Kort tid undervejs

Arbejdet med sundhedsdysten strækker sig på tværs af flere fitness- og sundhedshuse i henholdsvis Hedensted, Horsens, Ry, Skanderborg, Vejle og Kolding, men selvom der er flere hænder inde over, er det gået stærkt med at få stablet det hele på benene.

- Fra vi tog beslutningen, til hjemmesiden og det hele var etableret, der tror jeg faktisk kun, at der gik en uges tid, siger Michael Kristiansen.

Han forklarer videre, at man fra arrangørernes side ikke har et bestemt mål for, hvor mange der skal deltage i dysten, men at man naturligvis håber på opbakning i de forskellige byer.

- Det kunne være fantastisk, hvis der var 300-500, der havde lyst til at være med. Vi håber, at vi måske kan få aktiveret nogle lokale indsjæle eller foreninger, der har lyst til at dele budskabet om dysten, siger Michael Kristiansen.

Sundhedsdysten strækker sig over fire uger, og man har mulighed for at melde sig til løbende. Man kan læse mere om dysten og melde sig til på hjemmesiden www.sundhedsdysten.dk.

Om sundhedsdysten

Dysten går ud på at finde den by, der er mest aktiv. Det eneste, man skal gøre, er at tilmelde sig og registrere sin aktivitet hver søndag.

Dysten startede mandag den 22. februar og løber over fire uger. Vinderbyen er den by med de mest aktive borgere, målt på deltagernes gennemsnitlige aktive minutter. Vinderbyen donerer 20.000 kroner til en lokal organisation - som deltagerne også er med til at vælge.

Hver by har en lukket facebook-gruppe, hvor man kan kan følge med i ugentlige aktivitetsvideoer, få inspiration og motivation til mere motion og bevægelse i dagligdagen og deltage i den ugentlige lokale udefordring.


Det skal være sådan, at alle kan være med. Derfor er det gratis, og man skal ikke bruge en pulsmåler, en app eller lignede. Alt aktivitet er gældende, hvad end det en halv times havearbejde eller løbetur.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Vores fremtid i fokus

Annonce