Annonce
Ugeavisen Kolding

Flemming Paasch fylder 60 år

Flemming Paasch står bag brødfabrikken Easyfood i Kolding. Mandag den 8. marts fyldte han 60 år. Foto: Søren Gylling

Kolding: Easyfood-direktør Flemming Paasch kunne mandag den 8. marts fejre sin 60 års fødselsdag.

Flemming Paasch er oprindeligt uddannet købmand og var i mange år ansat ved Nyborg-virksomheden Daloon, først som salgskonsulent og slutteligt som markedschef. I de efterfølgende fem år hos Hatting Bageri rykkede han fra salgs- og marketingdirektør til divisionsdirektør.

I 2000 etablerede han fødevarevirksomheden Easyfood, der producerer bagværk til for eksempel tankstationer og caféer, og som beskæftiger omkring 160 i Kolding. Her er han i dag administrerende direktør og medejer, mens norske Orkla ejer aktiemajoriteten af Easyfood.

Flemming Paasch har fra starten drevet Easyfood med udgangspunkt i sine egne personlige værdier som mod, åbenhed og tillid. De seneste år med stor succes. Det er nu planen, at den årlige omsætning på godt 300 millioner kroner skal øges til en halv milliard kroner, mens det også på længere sigt er planen, at virksomheden vil udvide i Asien.

Fødselsdagen bliver fejret over flere dage med den nærmeste familie i Kolding.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Restauratør kæmper for at få varer hjem, mens bookingerne vælter ind: - Bare mens vi har talt sammen, har jeg fået ti opringninger

Annonce