Annonce
Ugeavisen Kolding

Flere koldingensere har søgt julehjælp i år: Corona og prisstigninger gør julen svær for flere

Dansk Folkehjælp uddeler julehjælp igen i år. Arkivfoto: Ulrik Pedersen
Hos Dansk Folkehjælp strømmer det ind med ansøgninger for at få årets julehjælp. I Kolding er der allerede en markant stigning, selvom ansøgningsperioden løber to uger endnu.

Kolding: Om godt en måneds tid fejres der jul i mange danske hjem - men ikke alle har råd til at holde jul for deres børn. Derfor har Dansk Folkehjælp de seneste mange år hjulpet familier via den såkaldte julehjælp, hvor man gør det muligt at holde jul på trods af en stram økonomi i familien.

I skrivende stund har 271 børnefamilier fra Kolding Kommune allerede søgt julehjælp, selvom ansøgningsperioden kun har været i gang i to uger og stadig løber indtil den 30. november.

Sidste år søgte i alt 264 familier fra Kolding Kommune om hjælp til julen, så allerede nu tegner der sig et billede af, at flere familier i Kolding har brug for hjælpen i år.

Annonce

Hos Dansk Folkehjælp, tror man på, at dem der har søgt julehjælp, er dem der er allermest trængende - og dem er der bare flere af i Kolding Kommune end tidligere.

- Jeg tror primært, at folk søger det, fordi de har brug for det i virkeligheden. Vores julehjælp er jo fattigdomsorienteret, det vil sige, at vi har med de familier at gøre, som har den smalleste økonomi i Danmark - og det laveste rådighedsbeløb, fortæller Klaus Nørlem, som er generalsekretær hos Dansk Folkehjælp.

Uheldige omstændigheder

Ifølge generalsekretæren hos Dansk Folkehjælp er der mange faktorer, som kan forklare, hvorfor man ser en stigning i antal ansøgere til årets julehjælp.

Nogle har mistet deres job på grund af coronakrisen - og andre er blevet mærket af de stigende forbrugsudgifter til blandt andet el og varme.

- Som konsekvens af krisen står vi over for det, der kan gå hen at blive et langt mere permanent fattigdoms- og samfundsproblem. Udover at der er kommet et øget antal nyfattige, der har brug for hjælp, vil mange familier også opleve en øget prisstigning i form af forbrugsomkostninger på eksempelvis elektricitet og varme. Disse regninger skal betales ved udgangen af året og vil derfor særligt ramme fattige og udsatte familier, som med en meget stram økonomi ikke har råderum for ekstra regninger, fortæller Klaus Nørlem.

Julehjælp

FAKTA OM JULEHJÆLPEN
Julehjælp 2021 har en samlet værdi af kr. 1800 pr. familie og består af:

  • Julemad til en værdi á 800 kr.
  • Gavekort til indkøb af gaver til familiens børn til en værdi á 1.000 kr.
  • Julehjælp 2021 uddeles af Dansk Folkehjælps lokalafdelinger og frivillige.

Sådan støtter du

Ønsker man at støtte Julehjælp 2021, er der følgende muligheder:

  • www.folkehjaelp.dk
  • MobilePay til 13 221
  • SMS ”julegave” til 1999 og støt med 150 kroner
  • Indsæt i bank, reg. nr. 5301, konto 0000 333 666, mrk. dit bidrag ”Julegave”.
Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

Nu kan du støtte Kolding Volleyball Klub med flaskepant

Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

Klumme: Det kommer ikke bag på mig, at Skovparken fortsat er på ghettolisten

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Frygt for at løbe tør for pladser til de mindste:  Nu vil kommunen finde 90 nye pasningspladser i en fart

Ugeavisen Kolding

Haveklumme: Tænd havelys og glæd dig selv og din nabo

Ugeavisen Kolding

Hos byens surdejsbagerier går det over alt forventning: Et har ansat endnu en bager og udvider nu åbningstiderne

Ugeavisen Kolding

Jette og Gitte fik ny energi med et trylleslag: Deres organisation fik en helt ny indpakning med flot sløjfe på

Ugeavisen Kolding

Støtteforeningen Centervej er vinderen af dette års Handicappris

Ugeavisen Kolding

25 nye danske kunstnere er klar til at indtage scener i midtbyen: Her er navnene til næste års KOLD Festival

Ugeavisen Kolding

Juleløbet Skamling har ruter for hele familien

Ugeavisen Kolding

Løber Venstre fra ansvaret?

Ugeavisen Kolding

Benjamin udvider sit bageri i Bjert: Får fem gange så meget plads at boltre sig på

Ugeavisen Kolding

Mange vil bo udenfor storbyen: 45 nye byggegrunde på vej i populær landsby

Ugeavisen Kolding

34-årig fra talentprogram skal være erhvervsdirektør for Sydbank Kolding

Ugeavisen Kolding

Minigravere til værdi af 900.000 kroner stjålet fra virksomhed

Ugeavisen Kolding

Cirkus Trapez præsenterer Kolding Julecirkus 2021

Ugeavisen Kolding

Stender Gruppen på vej med 220 boliger i Vonsild Syd

Ugeavisen Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmpede med stor gårdbrand

Ugeavisen Kolding

Ny frokostrestaurant er kommet godt fra start i AL Passagen: Det vælter ind med bookinger resten af december

Ugeavisen Kolding

Grundlæggeren af Dansk Auto Logik er død

Ugeavisen Kolding

Historisk bro skal renoveres i Kolding midtby

Ugeavisen Kolding

SF glemte kvinderne

Ugeavisen Kolding

Sdr. Bjert Kro løber igen med fornem gastronomi-pris: - Nu drømmer vi om en plads i Michelin-guiden

Ugeavisen Kolding

Sæt kryds i kalenderen: Grøn kommer til Kolding til sommer

Annonce