Annonce
Ugeavisen Kolding

Fodboldholdet cykler for klubben

Både spillere, trænerer og sponsorer er med, når der skal cykles penge ind til Kolding IF Fodbold. PR-foto
Annonce

Kolding: Ambitionen er at ramme en million, når Kolding IF Fodbold samles om at cykle penge ind til klubben. Det sker lørdag 23. november kl. 16, når både forenings- og erhvervslivet går sammen om at støtte Kolding IF Fodbold i et stort spinningevent på Autocentralen Park.

Spillere fra både ungdommen, NordicBet Liga-holdet, trænere og sponsorer hopper i fællesskab en tur på cyklen for klubben. Sidste år resulterede eventet i, at der blev cyklet 500.000 kroner ind.

- Vi håber, at rigtig mange har lyst til at støtte op om klubben både økonomisk, men især også med moralsk opbakning på selve dagen, siger Kolding IF Fodbolds Event- og Driftsdirektør, Lise Jelsbak, i en pressemeddelelse.

Arrangementet foregår således, at rytterne cykler én time, og her konkurrerer de om, hvem der får cyklet flest kilometer. Uanset hvem, der cykler længst, støtter rytterne og sponsorerne for hver kilometer de cykler klubben.

Interesserede sponsorer kan stadig nå at være med.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce