Annonce
Ugeavisen Kolding

Forening vil forny den demokratiske debatkultur

Annonce

Kolding: Med seks debatter om seks kontroversielle emner i seks danske byer, vil foreningen Brobyggerne bygge bro mellem fløje og invitere tvivlen og nuancerne indenfor.

Foruden Kolding vil disse seks politiske debatter finde sted i København, Oure, Århus, Herning og Ålborg i løbet af efteråret. Målet er at forny den demokratiske debatkultur i Danmark.

- Vi lytter nemlig alt for lidt til hinanden, når vi er uenige. Debatkulturen er blevet for sort/hvid og unuanceret, siger Özlem Cekic, generalsekretær for Brobyggerne og fortsætter:

- Jeg oplever et Danmark, hvor afstandene mellem mennesker øges. På alle politiske fløje og blandt mange religiøse grupperinger er tonen for skarp. Langt de fleste af os med stærke holdninger har aldrig mødt dem, vi taler om. Vi har ikke talt med en ”racist” eller en ”klimatosse”. Vi baserer vores holdninger på fordomme og antagelser, siger Özlem Cekic.

De kommende debatter er støttet af Politikens Fond og er endnu et initiativ udsprunget af Foreningen Brobyggerne – Center for Dialogkaffe. Arrangementet i Kolding finder sted på Koldinghus den 3. november kl. 19-21. Özlem Cekic og Jane Sandberg er ordstyrere, mens deltagerne er Flemming Rose og Carsten Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce