Annonce
Ugeavisen Kolding

Fra lille lokalt løgmarked til landsdækkende webshop: Vores mål er at sælge de største og bedste løg

Interessen for Jan Larsens lokale løgmarked sidste år i Sdr. Bjert har givet ham blod på tanden, og derfor har han valgt at starte sin egen webshop, hvorfra han sælger diverse løg og knolde. Pressefoto
Egentlig ville han bare have lavet et enkelt løgmarked hen over et par weekender i Sdr. Bjert, men efterspørgslen var så massiv, at Jan Larsen nu med succes har åbnet sin egen webshop, hvor folk fra hele landet kan bestille blomsterløg og knolde året rundt.

Kolding: Det begyndte med en bestilling på 20.000 blomsterløg til et lokalt løgmarked. Og nu er det endt med webshoppen www.loegbutikken.dk med op mod 150 sorter af forskellige sommerblomstrende løg og knolde.

Sådan er den korte version af historien om Jan Larsens passion for blomster og blomsterløg. Han var egentlig inspireret af løgmarkeder, som man kender dem fra Tyskland og Holland, hvor løg i god kvalitet kan købes i løsvægt, i stedet for i store præfabrikerede poser som i supermarkederne. Men markedet, der blev afviklet foran den gamle brugs i Sdr. Bjert sidste efterår, blev så populært, at Jan i december åbnede sin egen webshop.

- Og vi har haft supertravlt fra dag et, konstaterer Jan Larsen og fortsætter:

Annonce

- Egentlig var løgmarkedet sidste efterår bare en gammel drøm, der skulle prøves af, og hvis det gik godt, var tanken, at jeg måske kunne holde marked en gang om året. Men interessen var så stor, at jeg fik blod på tanden, og derfor åbnede jeg webshoppen, siger Jan Larsen.

Drømmer allerede om mere

Blomsterløg er en sæsonbestemt ting, og derfor tager Løgbutikken lige nu imod forudbestillinger på de sommerblomstrende, der så bliver leveret i marts og april. Der er tale om både dahlia-knolde, lilje-løg og gladiolus-løg. Tilsvarende vil der komme et sortiment af de forårsblomsterende som tulipaner, påskeliljer, allium, krokus, hyacinter, vintergækker og meget mere, der bliver sat til salg i løbet af sensommeren.

- Vores mål er at sælge de største og bedste løg, som markedet kan tilbyde, og størrelsen er faktisk altafgørende. Du får større, kraftigere og flere blomster, jo større løg du køber. Samtidig importerer vi alle løg som løse, direkte fra producenten og sorterer og pakker selv, så kunderne slipper for pre-pakkede supermarkedsløg i plasticposer, forklarer Jan Larsen.

Han drømmer om stille og roligt at udvide sortimentet til mange flere sorter og arter.

- Men foreløbig er det en hobbyvirksomhed, så jeg skal også kunne følge med, konkluderer Jan Larsen.

Løgbutikken tager lige nu imod forudbestillinger på de sommerblomstrende løg, der så bliver leveret i marts og april. Der er blandt andet tale om diverse dahlia-knolde. Pressefoto
Annonce
Ugeavisen Kolding

Landkøkken lukker til maj: Indehaveren savner at kunne holde fri i weekenderne

Annonce
Ugeavisen Kolding

Nyvalgt byrådsmedlem sygemeldt fra sit politiske arbejde: - Jeg har sagt ja til alt for meget

Annonce
Ugeavisen Kolding

Satirefiguren Pelle gæster Kolding Teater

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Se billederne: Sjælden hval er strandet i Kolding Fjord

Ugeavisen Kolding

Aktivitetsbane i Vonsild bliver realitet efter donation fra Salling Fondene

Ugeavisen Kolding

Dansk crooner og svensk sangerinde giver koncert på Godset

Ugeavisen Kolding

Konstant lys i kommunal bygning er faldet Flemming for brystet: - Alle skal jo spare, så hvorfor skal kommunen ikke?

Ugeavisen Kolding

Se billederne: Kronprinsesse Mary i Kolding før stor udstilling om kronprinsesserne

Ugeavisen Kolding

Underviser fra specialskole i Vonsild kan blive Danmarks Sejeste Idrætslærer

Ugeavisen Kolding

Estisk jazzsangerinde giver koncert på Godset

Ugeavisen Kolding

Grev Dracula besøger Comwell Kolding Teater

Ugeavisen Kolding

Hjemmelavet italiensk is og cremet sorbet: Ny isbutik åbner i midtbyen

Ugeavisen Kolding

Lærer og snedker fik succes som kropar: Nu vil de skabe et spisested med smørrebrød og afslappet stemning lidt uden for Kolding

Ugeavisen Kolding

I november vandt hun stor talentpris: Nu er Mekdes fra Kolding klar med sit første album

Ugeavisen Kolding

To års aflysninger har ikke taget modet fra Streetfood Kolding: Nu er årets datoer klar

Annonce