Annonce
Ugeavisen Kolding

Frederik savnede vejledning, da han skulle vælge retning efter folkeskolen: Nu rådgiver han andre unge om erhvervsuddannelser

Frederik Kehlet er i øjeblikket i praktik i en virksomhed i Fredericia som en del af sin uddannelse som mediegrafiker. Som rollemodel hos Erhvervsskolernes ElevOrganisation er han cirka en gang om måneden ude at holde oplæg for elever i grundskolen om mulighederne ved at tage en erhvervsuddannelse. Privatfoto
På torsdag løber den årlige uddannelsesmesse af stablen, hvor formålet er at gøre flere opmærksomme på mulighederne ved at tage en erhvervsuddannelse, som eksempelvis Frederik Kehlet har valgt. Han læser i øjeblikket til mediegrafiker og er samtidig rollemodel for andre unge.

Kolding: Flere unge skal få øjnene op for mulighederne ved at tage en erhvervsuddannelse. Det er formålet med uddannelses- og fritidsjobmessen, som finder sted på Hansenberg på torsdag.

En af dem, som i dag går på skolen og er ved at uddanne sig til mediegrafiker, er Frederik Kehlet. Det var imidlertid ikke en erhvervsuddannelse, som lå først for, da Frederik mod slutningen af sin folkeskoletid fik vejledning i, hvad tiden efter 9. klasse kunne byde på.

- Jeg synes, at der blev lagt rigtig meget vægt på gymnasiet. Vi fik selvfølgelig at vide, at erhvervsuddannelserne fandtes, men der var ikke sådan en dediceret snak om det. Jeg kunne i hvert fald godt have brugt at høre mere om erhvervsuddannelserne, men det var faktisk først, da jeg kom på efterskole, og vi fik en opgave, hvor vi selv skulle undersøge og skrive om en uddannelse, at det gik op for mig, hvad jeg faktisk synes var spændende, forklarer Frederik Kehlet og fortsæter:

Annonce

- Og det er så faktisk også den uddannelse, jeg undersøgte på efterskolen, som jeg læser i dag, siger han.

Rollemodel for andre

Frederik er i øjeblikket i praktik hos en virksomhed i Fredericia, og det er blandt andet en af årsagerne til, at Frederik endte med at vælge netop en erhvervsuddannelse.

- Jeg var afsindig skoletræt, og jeg var virkelig ikke ham, der fik lavet mine lektier eller fik høje karakterer, men det har ændret sig, nu hvor jeg har fundet en uddannelse, der siger mig noget. Og jeg synes, det er en af de gode ting, at man får et samlet grundforløb, og så er man ude i virkeligheden og få en masse erfaring, siger Frederik Kehlet.

Sideløbende med sit studie er han ligeledes en del af et korps af rollemodeller hos Erhvervsskolernes ElevOrganisation. Her tager han sammen med andre unge ud og holder oplæg for elever i grundskolen i hele landet.

- Vi fortæller dem blandt andet vores egne historier om, hvorfor vi valgte en erhvervsuddannelse, og hvor mange forskellige muligheder der er, siger Frederik Kehlet og fortsætter:

- Og jeg synes, at vi oplever en god respons fra eleverne, og flere af dem har fået øjnene op for en erhvervsuddannelse og rækker hånden op, når vi til sidst spørger dem, hvor mange der kunne overveje at tage en erhvervsuddannelse, siger Frederik Kehlet.

Om uddannelses- og fritidsjobmessen

Torsdag den 14. oktober fra klokken 08.30-15.30 holdes en stor uddannelsesmesse på Hansenberg. Formålet er, at eleverne i 8., 9. og 10. klasse samt deres forældre bliver klædt på til de unges valg af ungdomsuddannelse.

En af grundende til at det holdes på Hansenberg er, at kommunen har et ønske om at sætte fokus på erhvervsuddannelser.

Messen dækker hele uddannelsesspektret, og man kan blandt andet møde Hansenberg, IBC, politiet, forsvaret, social- og sundhedsskolen og mange flere.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

Svar til Villy Søvndal

Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

Post Nord tilbyder sen indlevering af pakker

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Stor julebutik åbner snart

Ugeavisen Kolding

Geografisk Have fylder efterårsferien med aktiviteter

Ugeavisen Kolding

Mikkel repræsenterer regionen ved DM

Ugeavisen Kolding

Ung mand sigtet for at narre kreditkort fra tre ældre kvinder i Kolding ved at udgive sig for at være fra banken

Ugeavisen Kolding

Vi kan både skabe velfærd nu og planlægge for fremtiden

Ugeavisen Kolding

En havnepark er en god start

Ugeavisen Kolding

Grønne varmekilder til landsbyer i Kolding Kommune

Ugeavisen Kolding

Flere cykler i Kolding giver plus på bundlinjen

Ugeavisen Kolding

Kolding skal være studieby nr. 1

Ugeavisen Kolding

Cirkus, insektsmagning og masser af teater: Her er ti lokale aktiviteter til børnefamilierne i efterårsferien

Ugeavisen Kolding

Ligevægt for børn

Ugeavisen Kolding

Nyt sundhedscenter åbner til november i Kolding midtby

Ugeavisen Kolding

Når virksomheder investerer i kommunen, kan bjerge flyttes

Ugeavisen Kolding

Nicolai byder på broderi, bajere og bandeord

Ugeavisen Kolding

Nicolai for Børn bliver et musikmekka i efterårsferien

Ugeavisen Kolding

Naturinstitutionen Bøgebladet bliver naturcertificeret

Ugeavisen Kolding

Efterårsferien skal vise Skamlingsbankens natur

Ugeavisen Kolding

Kolding droppede at veje skoleelever: Nu kræver myndighederne, at de igen skal vejes

Ugeavisen Kolding

Lysfestival får mere end fordoblet sit tilskud: Skal være endnu mere spektakulær

Ugeavisen Kolding

Flere koncerter på vej: Festival vil arrangere musik året rundt

Ugeavisen Kolding

Folkeskolen

Annonce