Annonce
Ugeavisen Kolding

Fremtiden kalder på stærkere sammenhold i Kolding

Vi bor centralt i Danmarks smørhul Nr. 1. - vi mangler måske bare lige selv, at opdage det, skriver ugens klummeskribent Pierre Legarth.
Annonce

Løft blikket, Kolding!

Hvis der ikke lige er for meget kø på motorvejene, kan mere end en halv million mennesker nå at komme til Kolding inden for en time.

Hvis man er interesseret i moderne kunst findes et af nordens førende museer, Trapholt, i Kolding. Hvis man vil sove på Danmarks smukkeste hotel, kan man stoppe i Kolding. Hvis man vil besøge et kongeslot – som måske endda snart kan byde på lidt kronjuveler – tager man til Kolding.

Hvis man vil tage en spændende uddannelse, kan man gøre det i Kolding sammen med 10.000 andre unge. Hvis man vil bo her, er der frit valg på alle hylder – by, land, villa eller spændende boliger til salg eller leje.

Læg dertil historiske Christiansfeld, driftige Vamdrup, succesfulde sportsklubber og en natur, der indbyder til flyveture, sejlture, cykelture og vandreture for store og små.

Vi bor centralt i Danmarks smørhul Nr. 1. - vi mangler måske bare lige selv at opdage det.

Annonce

Riv 2020 ud af kalenderen

Erhvervslivet har set det. Hold øje med de virksomheder der, trods corona-krisen, har etableret sig og udviklet sig i Kolding Kommune. Læg mærke til de unge, der trodser janteloven og springer ud som iværksættere. Eller se den teknologiske revolution i flere virksomheder, som gør det muligt at fastholde gode arbejdspladser i Danmark.

2020 er et år, vi godt kan rive ud af kalenderen. Dansk økonomi har udsigt til at tabe næsten fem procent af vores samlede bruttonationalprodukt i år. Selv om en vaccine vil skabe ny optimisme og sætte fart i finansmarkederne, så er det et tilbageslag, vi ikke lige kommer os over med det samme.

Faktisk står det langt værre til i mange af de lande, som vi handler med. Det vil også påvirke virksomhederne i Kolding på den korte bane, ingen tvivl om det.

Annonce

Løft ambitionsniveauet

Derfor skal vi stå sammen nu om Kolding. Erhvervslivet forenet i Business Kolding har brug for et endnu stærkere partnerskab med Koldings politikere og kommunen, som sikrer, at vi trækker i samme retning.

Politikernes beslutning omkring lukning af Kolding Havn over tid har tilvejebragt en overophedning hos virksomhederne på erhvervshavnen – en alvorlig udfordring, som politikerne bør finde en tålelig løsning på inden næste byrådsvalg.

Borgmester Jørn Pedersen har kæmpet bravt for Kolding i over 10 år. Til næste år skal vi vælge et nyt byråd - og en ny borgmester for Kolding. Uanset, hvem der får borgernes mandat, står vi i erhvervslivet meget klar til samarbejde. Men vi gør det også i forventning om, at vi sammen kan løfte ambitionsniveauet.

Annonce

Vi skal arbejde sammen

Kolding har brug for at satse endnu mere på, at tiltrække nye uddannelser, så vi har de rette kompetencer til fremtidens job.

Kolding Kommune skal være virksomhedernes fortrukne.

Vi skal skabe ideelle betingelser for iværksættere.

Vi skal fastholde de unge i Kolding – herunder også de studerende tilflyttere efter endt uddannelse.

Vi skal skabe bedre rammer, service og bofællesskaber for vores ældre - som via mange års hård arbejde har tilvejebragt den velfærdsplatform, som vi står på i dag.

Skaber vi de rette rammer, vil virksomhederne kunne skabe nye arbejdspladser og bæredygtige løsninger.

Vi har beliggenhed og et udgangspunkt, som mange vil misunde os. Vi har alle muligheder, for at skabe et regionalt kraftcenter i Kolding. Og hvis vi arbejder sammen, vil vi se på Kolding Kommune med stolthed, hvis vi altså husker, at løfte blikket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce