Annonce
Ugeavisen Kolding

Frivillige fejres med skulderklap, koncerter og kage

Mette Winther Hauge og Cecilie Pedersen fra socialforvaltningen har arbejdet med at arrangere Frivilligugen 2020, som trods corona kan præsentere et omfattende program. Foto: Louise Lauritsen
Der sættes fokus på frivilligt socialt arbejde i næste uge, som er Frivilligugen 2020. I Kolding markeres ugen med coronavenlige arrangementer som gåtur, workshop, online koncerter og uddeling af priser.
Annonce

Kolding: Coronakrisen har kaldt på masser af kreativitet og anderledes løsninger, og det glæder også for årets Frivilliguge, som løber af stablen fra 21. til 26. september. Normalt plejer byen at være fyldt med frivillige, der fortæller om deres foreninger og arbejde, men sådan bliver det ikke i år. I stedet er flere events rykket online, mens andre gennemføres med behørig coronaafstand.

- Vi vil ikke bare springe den her Frivilliguge over, for præcis i en coronatid fortjener de frivillige at blive hyldet og synliggjort, fortæller Mette Winther Hauge, der er udviklingskonsulent for frivillighed og fællesskab i socialforvaltningen.

Hun fremhæver, at også foreningerne har måttet tænke kreativt under coronanedlukningen og finde på alternative måde at hjælpe på.

- Så begynder de fx at gå ture og mødes på den måde i stedet for, og det er de ikke stoppet med igen. Det er noget af det, vi beviste i coronatiden, at vi kan bruge vores samfundssind og kreativitet til at få det bedst ud af det, og det har mange sociale foreninger gjort, siger Mette Winther Hauge.

Annonce

Online program

Ideen med at gå ture sammen har Frivilligugen taget til sig, og man kan derfor mandag, tirsdag og onsdag i næste uge tage med på gåtur i byen eller den bynære natur.

Tirsdag er der også mulighed for at deltage i en workshop hos Redux, hvor man laver lamper af genbrugsmaterialer.

Derudover kommer størstedelen af programmet til at foregår online på kommunens facebookside, hvor der sendes fællessang onsdag eftermiddag og koncert med John Schmidt og Jesper Gruuschy fredag eftermiddag.

- Vi må mødes online og være fælles der om sang og musik. Det har vi også lært, at det kan godt lade sig gøre, siger Mette Winther Hauge.

Uddeling af årets frivilligpriser torsdag eftermiddag bliver også sendt på Facebook. Her sættes der navn på Årets Frivillige Ildsjæl og Årets Frivillige Sociale Forening.

Fredag rundes ugen af med en lille filmfestival i Nicolai Biograf, hvor man foruden film også kan nyde kaffe og årets frivilligkage, som igen i år er kreeret af Claus Toft Hansen fra Seest Bageri.

Annonce

Årets program

Frivilligugen foregår forskellige steder i byen og online i uge 39 fra mandag 21. september til lørdag 26. september. Her kan du se hele programmet.

  • Bliv klogere på bibliotektet: Hele ugen kan man læse mere om Koldings frivillige sociale foreninger på Kolding Bibliotek. Det sker på Bibliotekstorvet.
  • Bæredygtigt fællesskab: På Akseltorv kan man fra mandag til fredag mellem kl. 12-16 høre om Kolding Kommunes arbejde med bæredygtighed. Få inspiration til, hvordan du eller din forening kan blive mere bæredygtig.
  • Gå en tur med Bevæg dig for livet: Gå en tur i byen eller den bynære natur. Mandag 21. september kl. 10 fra Akseltorv. Tirsdag 22. september kl. 10 fra Naturskolen. Onsdag 23. september kl. 10 fra Sundhedscentret. Tilmelding ved Vækststedet på telefon 79 79 08 94.
  • Giv dit genbrug en på lampen: Lav lamper af genbrug på denne workshop. Tilmelding nødvendig på: Kolding.dk/Bronzehallen. Tirsdag 22. september kl. 17-20 Bronzehallen hos Redux, Bronzevej 3.
  • Fællessang – hver for sig: Syng, lyt og vær med når musikere og sangere spiller og synger sange bl.a. fra højskolesangbogen via Facebook. Onsdag 23. september kl. 16-17 på Kolding Kommunes Facebook-side.
  • Uddeling af Årets Skulderklap-priser: Se og hør med på Facebook, når prisen som årets frivillige ildsjæl og årets frivillige sociale forening uddeles. Torsdag 24. september kl. 16, Kolding Kommunes Facebook-side.
  • Uddeling af Frivilligbeviser: Uddeles til Koldings frivillige sociale ildsjæle. Overrækkelse ved formand for Social- og Sundhedsudvalget Hans Holmer. Torsdag 24. september kl. 17 og 18.30 i Byrådssalen, Kolding Rådhus.
  • Film Festival i Nicolai Bio: Se de film, som de frivillige sociale foreninger har produceret og vær med til at stemme om, hvem der løber med prisen for bedste film. Fredag 25. september kl. 15-19. Kaffe og frivilligkage, i Nicolai Biograf.
  • Smag årets frivilligkage: Claus Toft Hansen fra Seest Bageri har i anledning af Frivilligugen udviklet en kage, som støtter lokale fællesskaber. Kagen kan købes både i Seest og Bramdrupdam. Fra uge 38 til uge 41 i Seest Bageri.
  • Koncert med John Schmidt og Jesper Gruschy: Det er første gang, at de to musikere giver en online-koncert, hvor de både spiller og synger sammen, men også hver for sig med nogle af deres egne numre. Fredag 25. september kl. 17.15-18, live på Kolding Kommunes Facebook-side.
  • Gør en forskel: Organisationen Broen Danmark, der bygger bro mellem udsatte børn og fritidslivet, kommer og fortæller om deres arbejde. Akseltorv fredag 26. september kl. 14 -17.


Vi vil ikke bare springe den her Frivilliguge over, for præcis i en coronatid fortjener de frivillige at blive hyldet og synliggjort.

Mette Winther Hauge, frivilligkoordinator


Frivilligugen

Alle arrangementer i frivilligugen overholder retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne i forbindelse med covid-19.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce