Kolding: - Det er for optimistisk at tro, at vi kan nå samme niveau som en normal sommer.
Sådan lød spådommen fra Hotel Kolding-chef Lotte Morre i midten af juni. Men ligesom i resten af midtbyen har der også været travlt på hotellet på Banegårdspladsen i sommerugerne.
- Det har været en fantastisk sommer. Alt blev gjort til skamme, og det udviklede sig meget positivt i sommermånederne. Vi har haft en rigtig god start, fortæller Tony Bak, der er administrerende direktør for hotellet, der tidligere hed First Hotel Kolding, men som i juni fik nye ejere og skiftede navn.
Hverdagen har meldt sig
I flere uger har hotellet været fuldt booket, og det er især danske turister, som har besøgt Hotel Kolding. Den gode sommer giver anledning til optimisme på det centrale hotel, hvor travlheden dog så småt er ved at stilne af igen.
- Nu har hverdagen meldt sig som forventeligt, fordi sommerferien er ovre, og der plejer altid at være en smule limbo her, hvor folk kommer tilbage på arbejde. Vi har optimisme, men det er klart, at vi skal først nu til at forholde os til, hvad den nye virkelighed med corona egentlig er på vores hotel, siger Tony Bak.
Tony Bak, hoteldirektørDet har været en fantastisk sommer. Alt blev gjort til skamme, og det udviklede sig meget positivt i sommermånederne.