Annonce
Ugeavisen Kolding

Gæsterne har stemt: Tyrstrup Kro får pris for årets bedste restaurantoplevelse

Kromand Torben Schulz fra Tyrstrup Kro er en kendt mand i gastronomiens verden både som kok og som dommer i internationale kokkemesterskaber. Køkkenet på Tyrstrup Kro har tidligere vundet priser, men det er første gang, at det får hæderen ”Bedste restaurantoplevelse”. På billedet flankeres han af souschef Jan Kragh Thomsen til venstre og køkkenchef Lars Kuijt til højre. Foto: Claus Haagensen.
Annonce

Christiansfeld: Begejstringen bobler på Tyrstrup Kro, der lige har modtaget prisen for "Bedste Restaurantoplevelse".

- Vi er vildt stolte. Det er et dejligt skulderklap at få sådan en pris midt i corona-tiden, siger kromand Torben Schulz.

Han fortæller, at Tyrstrup Kro siden 1998 har været med i kæden Small Danish Hotels, der står bag prisen.

- Når man som gæst har været på en af de deltagende kroer, så får man en mail med et skema, hvor man kan give sine oplevelser karakterer, forklarer han.

I alt 64.500 gæster har deltaget i afstemningen og dermed givet deres mening til kende.

- Det er en meget eftertragtet pris og med hæderen følger et diplom, der ser godt ud at have stående på disken i receptionen. Det må godt skabe forventninger hos gæsterne, siger Torben Schulz, der fortæller, at kroen kan bruge prisen i sin markedsføring.

Han glæder sig på medarbejdernes vegne.

- Det et ekstra skulderklap til dem, siger han.

I kroens køkken forsøger personalet at udfordre det traditionelle.

- Teamet bag gryderne fodrer hinanden med inspiration til, hvordan vi kan udvikle vores madkoncept til nye højder med stor respekt for det gode håndværk, der ender på tallerknerne. Det er vi så glade over, at folk bemærker og ligefrem belønner os for, siger Torben Schulz.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce