Annonce
Ugeavisen Kolding

Genbrugsjul: Pak gaverne ind i avispapir

Ta da. Det færdige resultat. Lige til at lægge under juletræet. Foto: Kolding Kommune
Hver weekend frem til jul kan du gratis pakke årets julegaver ind i genbrugsmaterialer og blive klogere på sortering af julens og nytårets affald.
Annonce

Kolding: Den er pakket ind som en stor julegave og med rød sløjfe på toppen, så den seks meter lange julecontainer på Tombolapladsen er nem at få øje på.

Her inviterer Redux – Affald og Genbrug ind til en snak om julens og nytårets affald, korrekt sortering og bæredygtig julegaveindpakning i alle weekender op til jul.

Hvert år køber vi metervis af gavepapir og gavebånd, når julegaverne skal pakkes ind. Desværre kan hverken gavepapiret eller gavebåndet genbruges på grund af store mængder farvestoffer og overfladebehandling. I stedet sendes det til forbrænding.

- Vi vil gerne vise borgerne, at der er andre og mere bæredygtige måder at pakke julegaver ind på. Vi har derfor fundet på tre anderledes indpakningsmuligheder, hvor det almindelige gavepapir er byttet ud med eksempelvis avispapir og skotøjsæsker, som efter juleaften kan sendes direkte til genanvendelse, fortæller eventkoordinator Niels Kallesøe Sørensen i en pressemeddelelse fra Redux – Affald og Genbrug.

Julecontaineren indrettes med arbejdsborde, indpakningsvejledninger og de genbrugsmaterialer, der skal til for at man gratis og med god samvittighed kan pakke sine julegaver ind.

I julecontaineren bliver der også sat fokus på korrekt sortering af julens og nytårets affald.

Du skal bruge et par avissider, en plastikpose, sikkerhedsnåle og en saks. Foto: Kolding Kommune
Pak gaven ind i en avisside og brug sikkerhedsnåle til at lukke indpakningen med. Foto: Kolding Kommune
Klip en lang strimmel af en plastikpose og brug den som gavebånd. Foto: Kolding Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Kolding med Kant-sten

Annonce