Annonce
Ugeavisen Kolding

Gitte Lykke åbner ny frisørsalon

Gitte Lykke Salon åbner den 17. maj på Dybbølvej 1. Foto: PR
Gitte Lykke åbner ny salon, hvor hun som hårolog kan tilpasse produkter til kundernes hårtyper.

Kolding: Gitte Lykke var slet ikke i tvivl efter nogle år med forskellige ansættelser, både som frisør og i andre fag. Hun skulle lave det, som hun allerhelst ville - hun skulle have sin egen frisørsalon igen.

Mandag den 17. maj sætter den første kunde sig i stolen i Gitte Lykke Salon, som ligger på Dybbølvej 1 på hjørnet af Dybbølvej og Haderslevvej.

- Jeg har savnet det, lige siden jeg stoppede med at have salon i Sdr. Bjert, for i min egen salon kan jeg gøre lige præcis, som jeg gerne vil. Jeg kan have de produkter, som jeg gerne vil have på hylderne og jeg kan sætte den tid af til hver enkelt kunde, som jeg vil. Jeg vil aldrig mere presses. Jeg vil have god tid til hver enkelt kunde, siger Gitte Lykke.

Annonce

Videnskabelig tilgang til håret

Den erfarne frisør var kun 16 år, da hun gik i lære som frisør. Som 20-årig åbnede Gitte Lykke sig egen salon, Strøgsalonen i Jernbanegade, som hun drev i 10 år. Siden har hun blandt andet undervist, været sælger inden for frisørfaget og haft egen salon i Sdr. Bjert.

Bæredygtigheden er med på alle hylder i salonen på Dybbølvej, hvor produkterne lever op til at blive certificeret som grøn salon.


Jeg har savnet det, lige siden jeg stoppede med at have salon i Sdr. Bjert, for i min egen salon kan jeg gøre lige præcis, som jeg gerne vil.

Gitte Lykke


Allerede da hun drev Strøgsalonen, arbejdede Gitte Lykke med hårologi og tilpassede hårprodukter til kundernes hår. Det var så nyt, at flere dameblade henvendte sig for at høre mere.

Gitte Lykke tester her kundernes hår, hvorefter hun vælger den rette shampoo, som kan tilsættes forskellige ting til med henblik på at pleje hovedbunden.

- Jeg har en dyb passion for at formgive hår og skabe noget, der passer til de linjer, hver enkelt har, siger Gitte Lykke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Budget med bagsider

Ugeavisen Kolding

Lidt mere velfærd

Annonce