Annonce
Ugeavisen Kolding

Giv dit barn en 5´er med i skole – der er brug for pengene!

Annonce

Læserbrev: I en netop offentliggjort analyse ses det, at Kolding har gjort sig fortjent til en skidt bundrekord, sidsteplads i tildeling af skolepenge til kommunens 6 – 16-årige elever. Ingen andre kommuner i Danmark gør det ringere! Det er en meget lille trøst, at vi i 2020 ser ud til at forbedre vores position, så vi kun er næstdårligst blandt landets i alt 98 kommuner.

At det er skolebørnene i Kolding Kommune, der nu betaler for den ekstremt dårligt styrede økonomi, er ikke mindre end flovt. Og ja – det må bestemt give anledning til røde øren hos samtlige ansvarlige byrådspolitikere i Kolding. De børn, der går i skole i dag, er de skatteydere, vi alle skal leve af i morgen. Derfor (og selvklart af mange flere årsager) skal vi naturligvis give børnene den bedst mulige start på livet, og det inkluderer også en berigende og udviklende skolegang. Derfor er det både urimeligt og uacceptabelt, at kommunens dårligt styrede økonomi tørres af på børnene.


De børn, der går i skole i dag, er de skatteydere, vi alle skal leve af i morgen.


Kolding Kommune har enormt meget at byde på. Vi ligger i et logistisk smørhul midt i landet, vi har titusindvis af spændende og godt betalte arbejdspladser inden for ganske kort afstand. Også derfor skal vi ganske enkelt gøre det langt bedre, end tilfældet er i dag. For Konservative i Kolding er det meget vigtigt, at vi sikrer børnene og kommende generationer deres læring. Det gør vi ved at sikre optimale forhold for dem i deres skolegang og det forudsætter, at vi styrer økonomien langt bedre i fremtiden end tilfældet har været over de senere år.

Kun derved får vi skabt de optimale betingelser – til glæde for hele kommunens fremtid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

En anbefaling

Annonce