Annonce
Ugeavisen Kolding

Guide: Sådan hjælper du med at få renset spildevandet

Ud over toiletpapir er det kun det, der kommer ud af dig selv, som må skylles ud i toilettet. Foto: Ulf Wittrock, Colourbox
Der er flere forskellige ting, du selv kan gøre for at sikre, at der ikke løber urenset spildevand ud i naturen.

Guide: Når kloakrørene strejker, og spildevandet løber ud i fjord og å, skyldes det ofte, at du og jeg har gjort noget forkert.

Herunder kommer kommunikationschef i BlueKolding Tue Knudsen med tre ting, du altid bør huske, når du bruger toilet, vask og vejrister.


1 Kun to slags ting hører til i toilettet

- Noget af det allervigtigste, man kan gøre, er, at man kun putter det i toilettet, der skal i toilettet. Vi plejer at sige, at det er kun det, der kommer ud af dig og toiletpapir, der skal i toilettet. Punktum. Så det vil sige, at vatpinde, engangsklude, bind, tamponer, hår og alt sådan noget, det hører hjemme i skraldespanden.

- Grunden til at det er så vigtigt, det er, at når de kommer i toilettet, så sætter de sig fast i pumperne nede i kloakkerne. I første omgang stopper det pumperne, og til sidst er der så meget, at det ødelægger pumperne. Det gør, at spildevandet ikke kan løbe videre, og vi skal bruge en rasende masse tid på at rense de her pumper og udskifte dem, og det er altså folks egne penge, vi bruger på dem, for vi har kun de penge, folk betaler i spildevandsafgift. Det sker hundredvis af gange om året og koster millioner af kroner at løse.

2 I skralderen med fedtet

- Når du har lavet mad, så lad fedtet køle ned, størkne og kom det i skraldespanden. Det hører heller ikke hjemme i kloakken, hvor det klumper sammen med hår og andre ting.

3 Drop bilvasken på vejen

- Hvis man bor i et område, hvor der er separatkloakeret, så skal man huske, at vejristene er til regnvand, så man skal ikke vaske bilen og hælde sæbevand deri, og man skal heller ikke rense sine havemøbler med trærens og så hælde det i risten, for det løber urenset ud i hovedet på fiskene ude i åen.

- Så hæld det i stedet i toilettet eller håndvasken, så vi kan sørge for, at det kommer derhen, hvor det skal. Det bliver mere og mere vigtigt i takt med, at flere steder bliver separatkloakeret.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

Vores fremtid i fokus

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Mustafa brød med islam og stiftede forening for at hjælpe eks-muslimer: Jeg er nødt til at tage kampen for alle dem, der ikke selv kan

Annonce