Annonce
Ugeavisen Kolding

Gymnasieelever får prestigefyldte praktikpladser

Lea Varberg og Asger Petersen fra Hansenberg Tekniske Gymnasium har fået et fuldt betalt praktikophold hos CERN i Geneve. Foto: PR

Kolding: Lea Varberg og Asger Petersen fra Hansenberg Tekniske Gymnasium i Kolding er begge inviteret med på et fuldt betalt ophold hos CERN i Geneve til efteråret.

Der er rift om de 24 pladser, når CERN, Den Europæiske Organisation for Højenergifysik, inviterer elever på fysik A fra hele landet til et to ugers praktikophold på verdens største forsøgsanlæg for partikelfysik i Geneve.

Til efteråret kan Lea Varberg fra 1. x og Asger Petersen fra 3. x pakke kufferterne, for de elever fra Hansenberg Tekniske Gymnasium er begge blandt de udvalgte til opholdet på CERN.

Annonce

- Det har ikke helt bundfældet sig endnu, men jeg er meget begejstret. Jeg regner først og fremmest med at lære noget, siger Lea Varberg fra Sdr. Bjert.

- Jeg er helt vildt spændt. Jeg fik en mail i bussen om, at jeg havde fået en plads og så var jeg bare glad resten af dagen, fortæller Asger Petersen, der bor i Gram.

Hos CERN får deltagerne hver et projekt, som de skal arbejde med. I praktikansøgningen beskrev eleverne deres projektønsker. Asger Petersen skal derfor muligvis arbejde med CAST-partikeldetektion, mens Lea Varberg ønskede at arbejde med partikler eller magnetisme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce