Annonce
Ugeavisen Kolding

Højskolen i Kolding skifter navn og forstander

Lars Bo Olesen fra Herning skal stå i spidsen for Højskolen Acts Academy, hvis navn refererer til det engelske ord for apostlenes gerninger. Foto: Agner Ebild.
Kolding Internationale Højskole bliver til Højskolen Acts Academy, der samtidig får ny forstander.
Annonce

Kolding: Den tidligere Kolding Internationale Højskole, har fået nyt navn og ny forstander. Fremover hedder den Højskolen Acts Academy og skal ledes af den nye forstander Lars Bo Olesen.

Højskolens historie begyndte på en bondegård i Seest 1929 med en gruppe unge, der samlede sig til et sommerstævne. Over årene udviklede stævnerne sig, men det var først i 1957, at den store røde bygning bygget, som man hurtigt genkender, når man kører forbi Tøndervej eller Lykkegårdsvej i Seestområdet.

Annonce

Historien skal genfortælles

Efter næsten 10 år med vigende elevtal er der nu sat gang i en genfortælling af den historie, som siden skolens start har været drivkraften bag træning og uddannelse af flere end 5.000 elever. Forandringsprocessen er lagt i hænderne på den nye forstander, Lars Bo Olesen.

- Vi har aflæst årsagerne til de vigende elevtal og har taget fat ved roden. Højskolen Acts Academy skal igen være et ressourcecenter for kirker og kirkelige bevægelser i Danmark og Europa. Den internationale arv er markant, og derfor har vi valgt et nyt navn, der både fungerer på dansk og engelsk og som afspejler det, som vi gerne vil som skole, siger Lars Bo Olesen.


Vi har aflæst årsagerne til de vigende elevtal og har taget fat ved roden. Højskolen Acts Academy skal igen være et ressourcecenter for kirker og kirkelige bevægelser i Danmark og Europa.

Lars Bo Olesen


Annonce

Ny version med nye muligheder

I den nye version af højskolen vil der blive tilbudt både mentorering og personlighedstest. Redskaberne tages i brug for at skabe et år, der både byder på personlige oplevelser, nye venskaber og udvikling.

Undervisningen vil foregå fra mandag til torsdag. Fredagen og de fleste søndage vil blive brugt på praktik i samarbejdskirker, organisationer og i samfundet.

- Udover den grundlæggende undervisning i bibel, teologi, relationer, karakter og personlig udvikling, vil skolen tilbyde spor hver onsdag. I første omgang udbyder vi tre spor og alle elever skal vælge én af dem. Sporene er Creative Lab, Kommunikation & Storytelling og Lederskab & Innovation. På de spor inviterer vi de bedste undervisere, vi kan få fat i, og arbejder konkret med færdigheder og talentudvikling, siger Lars Bo Olesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce