Annonce
Ugeavisen Kolding

Haveliv: Rågernes sovepladser

De store råger holder til mange steder - blandt andet i bøgetræerne ved Geografisk Have. Foto: Shutterstock
De kan lave et frygteligt spektakel, de store råger, som er emnet for denne uges klumme fra Geografisk Have.

Bor man i Brændkærområdet, hvor Geografisk Have ligger, ved man det sikkert godt - rågerne holder tit til i de høje bøgetræer, der står langs vejen ved Aksel Olsens hus og i Geografisk Have. De gamle bøgetræer er nemlig nogle af rågernes ”sovepladser”.

De store, sorte kragefugle, rågerne, yngler fra marts til maj. Men deres kolonier er ofte omstridt blandt mennesker. Nogle mennesker elsker deres lyd og finder det livsbekræftende at have natur tæt på sin bolig. Andre hader larmen og vil karakterisere den som skadelig.

Uden for rågernes yngletid sover de sammen i store flokke på deres sovepladser, som er nogle andre pladser end deres ynglepladser. De sover ikke nødvendigvis samme sted hver nat, for de har flere forskellige steder, hvor de kan slå sig ned for at sove.

Nogle nætter er fuglene derfor slet ikke at finde i Aksel Olsens bøgetræer, hvis de har fundet et andet sted at overnatte. F.eks. ved Kolding Sygehus – omkring Marielundskoven.

Her kan man uden for ynglesæsonen opleve, at enorme rågeflokke slår sig ned om aftenen. Der er typisk stor storståhej på sovepladserne. Rågerne kan flyve rundt omkring i træerne i flere timer ved skumringstid. De letter og lander og udstøder deres karakteristiske grove ”kraa”, indtil det er helt mørkt og der falder ro over flokken.

Om formiddagen flyver en stor del af rågerne typisk ned på Geografisk Haves store græsplæne. Her spreder de sig ud over et stort areal og eftersøger plænen for alt spiseligt, såsom larver og regnorme.

Råger er, ligesom mange mennesker, altædende. De æder orme og insekter. De æder frugt og bær. Store mængder agern, nødder og korn. Mange forskelige slags planter. Og ådsler, pattedyrsunger og gamle pizzaer fra skraldespandene.

Som andre kragefugle er råger udstyret med en virkelig god hukommelse. En råge samler derfor forråd til vinteren. En enkelt råge kan have hundredvis at forskellige steder, hvor den har gemt agern, nødder og andet lækkert. Og den kan huske alle disse gemmesteder. Prøv at tænk over det næste gang, du går gennem byen: Hvis hver råge har 100 gemmesteder, hvor mange steder i Kolding, ligger der så et forråd gemt af en råge?

Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

Vores fremtid i fokus

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Mustafa brød med islam og stiftede forening for at hjælpe eks-muslimer: Jeg er nødt til at tage kampen for alle dem, der ikke selv kan

Annonce