Annonce
Ugeavisen Kolding

Havneaftalen er et regulær forræderi

Annonce

Læserbrev: I 177 år har Kolding haft en velfungerende erhvervshavn, der gennem årene har klaret mange udfordringer med krige, oliekriser, og andre for samfundet indvirkende op- og nedture. Men indtil 2018 har erhvervshavnen dog også altid haft byrådets positive bevågenhed og opbakning, al den stund at havnen er en kommunal havn.

Men i november 2018 stoppede denne opbakning til havnen brat, da borgmester Jørn Pedersen, Venstre, i byrådet fik gennemtrumfet, at erhvervshavnen skal likvideres inden 2043.

Da den politiske enighed om beslutningen i byrådet krakelerede, blev Tobias Jørgensen, Venstre, indsat som ny formand for havnens bestyrelse. Men Tobias Jørgensens politiske ambitioner er tydeligvis større end interessen og evnerne for at arbejde for den virksomhed, han er formand for, altså erhvervshavnen i Kolding.


Men i november 2018 stoppede denne opbakning til havnen brat, da borgmester Jørn Pedersen, Venstre i byrådet fik gennemtrumfet, at erhvervshavnen skal likvideres inden 2043.


Her i starten af november fremførte Tobias Jørgensen så, at der nu forelægger en havneaftale, som skal vedtages af byrådet den 24. november 2020. Da borgmester Jørn Pedersen kort efter erklærede sig tilfreds med oplægget til denne aftale, begyndte alle alarmklokker overalt at bimle og bamle, og ganske rigtigt, der var noget lusk i oplægget.

Jørn Pedersens politiske protege havde i havnens bestyrelse fået vedtaget en aftale, uden at havnens 12 virksomheder var blevet hørt overhovedet. Og ud af den blå luft er der dukket et gult interesseområde op, et helt nyt begreb, som ikke eksisterer i planloven, og som havnens virksomheder ikke kan bruge til noget som helst.

Havneaftalen er et regulær forræderi overfor virksomhederne på erhvervshavnen i Kolding.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

En anbefaling

Annonce