Annonce
Ugeavisen Kolding

Helle sælger ud af sine skæve fund i ny genbrugsbutik

Helle Knudsen har selv brugt den seneste måneds tid på at indrette og sætte butikken Helemolevitten i Låsbygade 17 i stand. Bagest i butikken har hun indrettet et lille værksted, hvor hun kan ompolstre møbler. På længere sigt drømmer hun om også at bruge den hyggelige forretning til at holde forskellige arrangementer. Tanken er, at værkstedet for eksempel kan ryddes og omdannes til en lille scene. Foto: Steffen Nielsen
Butikken Helemolevitten åbner i begyndelsen af januar i Låsbygade. Her kan man finde møbler, brugskunst og andre genbrugsfund, som indehaver Helle Knudsen har sat i stand.

Kolding: Det føles næsten helt hjemligt, når man træder indenfor i Helle Knudsens nye butik Helemolevitten, hvor man finder en lang række brugte genstande som møbler, spejle, lamper, nips og meget mere.

Den hjemlige fornemmelse er da heller ikke helt tilfældig. Butikken består nemlig blandt andet af en række ting, som gennem de seneste år har stået i Helles egen lejlighed ovenpå butikken i Låsbygade 17.

- Siden jeg var barn, har det været en lidenskab for mig at finde ting, som jeg over årene har gjort i stand. Jeg har så meget, at jeg ikke kan have det hele i mit hjem, og så bød muligheden sig for at åbne butikken her, hvor jeg kan dele ud af mine fund, fortæller hun.

Annonce

Det er Helle selv, der har fundet alle de ting, der er til salg i butikken, og alt er også enten sat i stand eller upcyclet af Helle selv.

- Jeg er god til at se nogle muligheder i ting, som andre ikke kan se, så jeg håber, at der er et publikum til de ting, jeg finder, siger hun.

Ikke for stylet

Stilen i Helemolevitten er en blanding af velkendt design og det mere anderledes. Og det er et helt bevidst valg.

- Det behøver ikke kun at være designerting. Det skal lige så meget være det skæve og sjove, for hvis det bliver for stylet, så bliver det kedeligt. Det skal heller ikke være en antikbutik. Der skal være noget til det brede publikum og for enhver pengepung, fortæller Helle Knudsen, som har indrettet butikken i små rum med forskellige temaer.

- Det skal være en butik, hvor man føler sig hjemme, og hvor man kan se ideerne og mulighederne i, hvordan man kan sætte tingene sammen, forklarer hun.

Helle Knudsen har forsøgt at skabe en hyggelig og hjemlig butik. Det har hun blandt andet gjort ved at skjule lokalets lysstofrør med rækker af paraplyer som lyser op i lokalet. Helle er oprindeligt uddannet frisør og stylist, ligesom hun i otte år har lavet mad på designskolen, men det er genbrugstingene, der altid har været hendes store passion. Derfor er det også med stor begejstring, hun kaster sig ud i livet som ejer af en genbrugsbutik. "Mange sælger alt, hvad de har og tager på jordomrejse. At åbne butikken er min jordomrejse," forklarer hun. Foto: Steffen Nielsen

Helle Knudsen har selv boet i Låsbygade i lang tid, og med den nye butik håber hun at kunne bidrage til livet i gaden.

- Jeg tror på, at hvis der kommer interessante butikker i Latinerkvarteret, så har folk også lyst til at komme her, siger hun.

Helemolevitten kommer til at have åbent torsdag-lørdag, og første åbningsdag bliver i begyndelsen af januar. Mere information kan findes på butikkens instagramprofil.

Mange sælger alt, hvad de har og tager på jordomrejse. At åbne butikken er min jordomrejse.

Annonce
Ugeavisen Kolding

Aktivitetsbane i Vonsild bliver realitet efter donation fra Salling Fondene

Annonce
Ugeavisen Kolding

Dansk crooner og svensk sangerinde giver koncert på Godset

Annonce
Ugeavisen Kolding

Se billederne: Kronprinsesse Mary i Kolding før stor udstilling om kronprinsesserne

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

I november vandt hun stor talentpris: Nu er Mekdes fra Kolding klar med sit første album

Ugeavisen Kolding

Underviser fra specialskole i Vonsild kan blive Danmarks Sejeste Idrætslærer

Ugeavisen Kolding

Estisk jazzsangerinde giver koncert på Godset

Ugeavisen Kolding

To års aflysninger har ikke taget modet fra Streetfood Kolding: Nu er årets datoer klar

Ugeavisen Kolding

Grev Dracula besøger Comwell Kolding Teater

Ugeavisen Kolding

Haveklumme: De brogede blade

Ugeavisen Kolding

Sarkasme kan blive en tikkende bombe under parforholdet

Ugeavisen Kolding

Trods corona-restriktion og afstand: Kønssygdom stortrives i landsdelens største byer

Ugeavisen Kolding

Madbloggeren Johan har anmeldt nogle af verdens bedste restauranter: - Det er blevet værd at gå ud i Kolding

Ugeavisen Kolding

Den Lille Kok skal rives ned: Nu flytter Camilla firmaet fra Kolding til Vejle

Ugeavisen Kolding

Trapholt præsenterer udstilling inspireret af coronapandemien

Ugeavisen Kolding

Mystiske fodspor og vandhaner der tænder af sig selv: Ansatte på byens egnsteater er ikke i tvivl - det spøger

Annonce