Annonce
Læserbrev

Hul i kassen - hul i kulturlivet

Annonce

Læserbrev: Elisa Kragerup refererer i Weekendavisen til en nylig afholdt generalprøve på Betty Nansen Teatret med publikum. Om hvad det betyder at nå til netop denne aften med publikum i salen efter i måneder at have arbejdet uden. Det er her, teatret bliver levende.

Teatret er en 2.500 år gammel kunstart med oprindelse i oldtidens Grækenland. Menneskene har samlet sig i teatret og oplevet store dramaer, tragedier og komedier. Spejlet sig i dem, diskuteret og debatteret. Tekster fra oldtiden spilles og ny fortolkes for at forstå den verden, vi er en del af og som levendegøres i nuets teater. For det er teatres væsen – at det sker nu og her - i øjeblikket.

Og hvad er det teatret kan? Fortælle os historier, lade os undres, le og græde. Mungo Park i Kolding har dramatiseret lokale historier og hændelser. Smukt og energisk har de skabt teater. Vist hvad det sociale og dramatiske rum betyder lokalt. Mungo Park er mere end de aktuelle forestillinger.

Kunst kræver støtte. Uden kan teatret ikke lade sig gøre. For hver undersøgelse der laves på, hvad kunsten genererer af økonomi ud i det almene erhvervsliv, forundres man.

Må vores lokale politikere overveje og forstå dybden af det hul de graver ved at fjerne det økonomiske tilskud til Mungo Park.

At vi designer sammen, er fint. Men ikke uden en dybere forståelse for hvad kreativitet er. Er det ikke her teatret hjælper os på vej ?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce