Annonce
Ugeavisen Kolding

Hurtigere heste: Hvor er de meget vigtige visioner?

Annonce

Da Dronning Dorothea Teatret fik fingrene i Pyrus, var det ikke uden en vis nervøsitet, at vi gik i gang med projektet. Vi havde, som de første i Danmark, fået lov at spille Pyrus. Pyrus som rigtig mange har en holdning til og for mange er deres barndoms jul, og dette kunne vi også mærke på de sociale medier. Der var angreb, spænding, undren, glæde om udfaldet.

Operationen lykkedes, og ud kom Pyrus, men i en anden og ny udgave, ikke ringere, men heller ikke den samme.

Så her har vi taget noget alle (næsten) har en holdning til og genskabt det på en ny måde.

Og dette er noget, som jeg tænker, at Kolding kunne lære noget af, for det virker lige nu som om, at det enten skal være det gamle eller helt nyt. Hvor er samarbejdet, fornuften, selvindsigten, når vi som by skal videre. Hvor er de meget vigtige visioner?

Og her er det, overskriften kommer ind. For 100 år siden sagde Henry Ford: Hvis jeg havde spurgt mine kunder, hvad de ville have, havde de sagt ”en hurtigere hest”. Men han lavede heldigvis biler i stedet. Han havde en vision, en ide og tænkte ud af boksen.

Så hvordan får vi som by skabt en ny ”Pyrus”, hvor det originale bliver bevaret, men ikke kun siger, at vi skal have ”hurtigere heste”.

Når jeg i dag læser SoMe indslag og oplæg, føler jeg oftest, at jeg er med i ”Hviskeleg”.

Der bliver f.eks startet med ordet ”Albuehilsen”, og når man så når længere ned i kommentarfeltet, diskuterer man ”Driveindgudstjeneste”, som intet har noget at gøre med det oprindelige indlæg, og man er da også lige nået forbi ”Sølvpapirshat” i diskussionen. Hvad skete der lige i forståelsen og den åbne debat. Jeg har tidligere i år skrevet her angående ”skrivebordskrigere”, og jeg må sige, at jeg føler, at sproget fra SoMe også er kommet ind i den almindelige debat.

Hvad med at inviterer til ”Fællesspisning”, ( når Covid19 er ovre) i stedet for som nu, hvor man føler, at alle forsøger ”at mele deres egen kage”.

Lad os få visionerne på bordet og sat Kolding på verdenskortet.

Og dette er det sidste citat (jeg lover): ”Det var ikke særligt klogt sagt, Plys”, sagde Grisling. Peter Plys: ”Det var klogt inde i mit hoved, men så skete det noget på vejen ud”.


Og dette er noget, som jeg tænker, at Kolding kunne lære noget af, for det virker lige nu som om, at det enten skal være det gamle eller helt nyt. Hvor er samarbejdet, fornuften, selvindsigten, når vi som by skal videre. Hvor er de meget vigtige visioner ?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce