Annonce
Ugeavisen Kolding

Hvem skal have årets kulturpriser 2021?

Kulturforum Würth vandt sidste år KulturKolding-prisen for deres skiftende udstillinger med danske og internationale kunstnere. Foto: PR
Annonce

Kolding: Alle borgere i Kolding Kommune kan nu indstille kandidater til de fire kulturpriser frem til den 14. marts via www.kolding.dk/kulturpriser. Kulturudvalget vil efterfølgende udpege vinderne i løbet af foråret.

Priserne der kan indstilles til, er årets kulturelle aftryk, årets kulturelle high five, årets ildsjæl og KulturKolding-prisen.

Årets kulturelle aftryk er en anerkendelse af events, initiativer og projekter, der henvender sig til den brede målgruppe og gives for at have sat et særligt kulturelt aftryk. Vinderen modtager 10.000 kr.

Årets kulturelle high five anerkender igangsætterne og gives til nytænkende events, initiativer og projekter, der kan inspirere, vise nye veje og har potentiale til at udvikle kulturen i Kolding Kommune. Vinderen modtager 10.000 kr. til at igangsætte nye tiltag.

Årets ildsjæl er en ærespris og tildeles en kulturel aktør, som har ydet en betydelig, flerårig og frivillig indsat for kulturen i Kolding Kommune. Vinderen findes via SMS-afstemning ved årets kulturevent. Vinderen modtager en bronzestatuette kreeret af Erik Valter.

KulturKolding-prisen gives til en institution, et initiativ, forening, virksomhed eller person, der har gjort sig ekstraordinært bemærket i det forgangne år. Prisen kan gives til både amatører og professionelle kulturaktører.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Mustafa brød med islam og stiftede forening for at hjælpe eks-muslimer: Jeg er nødt til at tage kampen for alle dem, der ikke selv kan

Ugeavisen Kolding

Hvem tager ansvaret?

Annonce