Annonce
Ugeavisen Kolding

Hvem vil du gerne støtte med en cykeltur?

BlueBiking ruller i år for fjerde gang. Den 1. september kan både børn og voksne vælge mellem fire forskellige ruter rundt i Koldings smukke natur. PR-foto
Annonce

Kolding: Den traditionsrige cykelevent for hele familien, BlueBiking, ruller i år for fjerde gang. Den 1. september kan både børn og voksne vælge mellem fire forskellige ruter rundt i Koldings smukke natur. Også i år går deltagergebyret ubeskåret til et velgørende formål, men som noget nyt, kan deltagerne og andre interesserede bestemme hvilket. Sidste år fik børneafdelingen på Kolding Sygehus overrakt en check på 11.750 kroner af arrangørerne bag BlueBiking. BikeRiders.dk og BlueKolding har i år nomineret tre mulige modtagere, der alle har det til fælles, at de gør noget godt for børn i Kolding. De nominerede er: Julehjælp Kolding, der hvert år hjælper trængte børnefamilier i Kolding med at få en god juleaften. Red Barnet's Kolding-afdeling, der gennemfører en lang række konkrete projekter for udsatte børn og unge i området. Børneafdelingen på Kolding Sygehus, der udover at behandle syge børn gør meget for at gøre indlæggelsen til en bedre oplevelse for både børn og deres familier. Frem til den 10. juli kan man stemme på sin favorit. Afstemningen foregår på de to Facebook-sider BlueBiking og BlueKolding, som er offentligt tilgængelige.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce