Annonce
Ugeavisen Kolding

Industrigiganten Danfoss tager officielt nyt campus i brug: En af Danmarks rigeste klippede den røde snor

Fra venstre mod højre: Head of Gasketed and Welded Heat Exchangers, Frank-Erik Johansen, Direktør Jan Riis i Daugaard Pedersen A/S, Jørgen Mads Clausen, Chairman Emeritus, Danfoss, Divisional President Residential Heating Torben Pedersen, Senior Vice President Torben Christensen, Global Services, Kristian Strand, President, Refrigeration & A/C Controls, Danfoss Climate Solutions og Anette Clausen. Sammen indvier de officielt det nye Danfoss Campus Kolding. Foto: Danfoss
Den store industrigigant Danfoss har bygget nyt regionalt kontor i Kolding for 350 medarbejdere, som blev officielt indviet torsdag. Det skete med fornemt besøg.

Kolding: Torsdag var der officiel åbning og indvielse af det såkaldte Danfoss Campus Kolding, hvor 350 medarbejdere skal have deres daglige gang. Det sker godt to år efter, at Danfoss meldte ud, at den store industrigigant ville lukke sin fabrik på Albuen i nærheden af Kolding Storcenter til fordel for et produktionsanlæg i Polen.

Lukningen fik også betydning for de kontoransatte i virksomheden, men nogle måneder senere stod det klart, at Danfoss ikke var på vej til at forlade Kolding.

I stedet vendte Danfoss sig mod industriområdet på Marsvej nord for Kolding, hvor Danfoss sidder på knap 8000 kvadratmeter. Her skal 350 ansatte fra virksomhedens afdeling i Kolding og Vejle have deres daglige gang.

Annonce

Derfor var den traditionsbundne røde snor også sat op torsdag foran indgangen, og iblandt dem, som skulle klippe den over, var Jørgen Mads Clausen, der foruden at være en af Danmarks rigeste også er tidligere administrerende direktør for Danfoss-koncernen og søn af Danfoss' grundlægger, fabrikant Mads Clausen.

I dag er han dog trådt ud af bestyrelsen i Danfoss, men er for mange stadig et af de bedst kendte ansigter på Danfoss' store vækstrejse til i dag at være en global industrigigant.

Her snuser Flemming Hansen, der Head of Workplace Innovation hos Danfoss, til den karakteristiske mosvæg, som findes ved hovedindgangen til Danfoss Campus Kolding. Arkivfoto: Søren Gylling

Mosvægge og barista-kaffe

Indenfor mødes gæsterne af en høj, grøn mosvæg, masser af akustiktræ på væggene og et hav af mødelokaler og små rum. Hele 41 mødelokaler skal bidrage til, at de ansatte let kan søge hen i fred, hvis der skulle være behov for det. Og i midten af campusset står to drivhuse, hvor de ansatte og deres gæster kan holde møder på en lidt utraditionel måde.

Skulle man få lyst til en kop kaffe i løbet af arbejdsdagen, har Danfoss Campus Kolding sin egen barista ansat, som kan lave alle former for mokka i stedets café.

Da Danfoss lever af energioptimering, har virksomheden også haft fokus på at gøre sit nye campus så energieffektivt som muligt i forhold til opvarmning og nedkøling.

Annonce
Ugeavisen Kolding

Godt nyt til Koldings bilister: Midtbyen får 350 nye p-pladser

Annonce
Ugeavisen Kolding

Coding Pirates starter igen

Annonce
Ugeavisen Kolding

Bagedyst-vinder skal spille med i Kolding-families musical

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Sara sælger stilfuldt modetøj i Kolding - og hendes svage side er købekager fra Dancake

Ugeavisen Kolding

Millionpulje skal sikre mere vild natur i Kolding Kommune svarende til 4000 fodboldbaner

Ugeavisen Kolding

Klumme: Kan lokale aktioner gøre en forskel?

Ugeavisen Kolding

Mie vil skabe podcast-miljø for byens unge: Hvis de kan i København, kan vi også i Kolding

Ugeavisen Kolding

Parklumme: Har I skænderier om de samme emner igen og igen – uden at komme videre?

Ugeavisen Kolding

Haveklumme: Tid til rhododendron

Ugeavisen Kolding

Glem nu ikke de mindste børn

Ugeavisen Kolding

Mild pengeregn over beboerne i 19 bydele i Kolding: Se her hvem der får del i årets pulje

Ugeavisen Kolding

Det bliver den vildeste sommer i Kolding i mange år: Få overblikket over de mange aktiviteter

Ugeavisen Kolding

Udvider med 350 kvadratmeter og 5000 varenumre: Forhandler af autoudstyr flytter i nye lokaler på Vejlevej

Ugeavisen Kolding

Pengeregn over lokale foreninger og ildsjæle: Løvens Hule-arrangement på Posthuset var en succes

Ugeavisen Kolding

Ka' du li' is - så har Ugeavisen brug for dig!

Annonce