Annonce
Ugeavisen Kolding

International julekoncert med MandHatten

Sangerne i MandHatten er med til at synge julen ind ved koncerten onsdag 18. december i Simon Peters Kirke, og det bliver en julekoncert med internationalt snit. Pressebillede
Annonce

Kolding: Vokalensemblet MandHatten, som i slutningen af november markerede sit 30-års jubilæum, tørner onsdag den 18. december ud med en julekoncert med et absolut internationalt tilsnit.

Ved koncerten i Simon Peters Kirke i Kolding har MandHatten sammensat et program, som giver eksempler på julesange fra det meste af verden.

Mændene i MandHatten kan med julekoncerten se tilbage på et aktivt år, der kulminerede med korets 30-års jubilæumskoncert i slutningen af november. Her var tæt på 100 tilhørere med til at fejre MandHatten, som også fik såvel borgmesterord og borgmestersang med på vejen.

Jørn Pedersen havde nemlig skrevet en sang til MandHatten – på julemelodien ”I en kælder sort som kul” – hvor han takkede sangerne for en god indsats for sangkulturen i Kolding.

Og 2020 er kun lige kommet i gang, før MandHatten deltager i et sangarrangement på Kolding Bibliotek, hvor de skal være med til at hylde den danske sang i maratonarrangementet ”Live fra Højskolesangbogen”, som Danmarks Radio er med til at arrangere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce