Annonce
Ugeavisen Kolding

Iværksætterne: Koldings egen Stauning

Alderdomshjemmet ?De gamles Hjem? på Låsbyhøj blev opført i 1910, mens Knud Hansen var formand for kommunens fattigudvalg og medlem af alderdomsudvalget. Foto: Kolding Stadsarkiv

Fra 1937-1943 havde Kolding sig egen socialdemokratiske landsfader i borgmester Knud Hansen, der lignede sit politiske forbillede i forbløffende grad. I anledning af Koldings 750 års jubilæum bringer Ugeavisen, i samarbejde med Kolding Stadsarkiv, en række fortællinger om nogle af de mennesker, der har været med til at forme Kolding. Denne gang borgmester Knud Hansen, der stod for en lang række nyskabelser i byen.

Kolding: Hvis du har undret dig over, hvorfor der findes en Knud Hansen Vej i Kolding, skal du tilbage til mellemkrigsårene for at finde svaret. I de år hed redaktøren for Kolding Social-Demokrat Knud Hansen (1866-1952), og fra 1937 og seks år frem stod han i spidsen for kommunen som dens borgmester. Med en autoritet og fremtoning, der i forbløffende grad lignede tidens statsminister, Thorvald Stauning.

At den 71-årige Knud Hansen skulle blive borgmester i Kolding, havde ikke mange tippet, da han halvtreds år tidligere, i 1887, kom til byen for at blive ølkusk for Slotsmøllen. En stilling, han i øvrigt overtog fra den far, der aldrig havde været hans far af gavn. Knud Hansen var født uden for ægteskab og derfor rubriceret som uægte, hvilket prægede ham resten af livet. Han voksede op på Nordfyn som plejebarn og kom tidligt ud at tjene som bondedreng og siden herregårdsbisse.

Han fik gennemført en række store byggerier og anlæg i årene før og under borgmesterembedet. Hans navn kan således linkes til bl.a. Låsbyhøj, Overmarksgården, vandkraftværket i Harte, stribevis af kommunale lejeboliger, Kolding Bypark og store trafikreguleringer.

Iværksætterne

Du kan læse mere om Knud Hansen og hans betydning for Kolding i bogen "Iværksætterne. Da Kolding blev moderne," der er skrevet af Helle Juhl og udgivet af Kolding Stadsarkiv i anledning af Koldings 750-års jubilæum.Publikationen er støttet af Kolding Kommunes jubilæumspulje, Jubilæumsfonden af 12.08.1973, Lisbeth Petersens Fond og Sparekassen Kolding's Fond. Bogen kan købes hos alle boghandlere i Kolding, Nicolai Kultur, Museet på Koldinghus og Kolding Kommunes netbutik.

Bryggeriarbejdere opstillet foran Slotsmøllen, hvor Knud Hansen arbejdede som ølkusk, ca. 1910. Foto: Kolding Stadsarkiv

Grebet af arbejderkampen

I de første år i Kolding var Venstremanden Chresten Berg hans store forbillede, men sidst i det 19. århundrede blev Knud Hansen grebet af tidens mange arbejdskampe, og derefter bekendte han sig til arbejderbevægelsen. Han var med til at stifte Bryggeriarbejdernes Fagforening i Kolding - og siden også landsforbundet - samt aktiv i lokalafdelingen af Socialdemokratiet.

I 1905, hvor han var tæt på de 40, overtog han posten som redaktør for Kolding Social-Demokrat, der i hans tid voksede sig til en stor selvstændig avis i byen. Efter Genforeningen i 1920 stod han bag oprettelsen af en A-Presse i Sønderjylland, som han var chef for, samtidig med at han sad både i kommunalbestyrelse og folketing. På alle måder en imponerende udviklingsrejse for en "uægte bastard", der kun havde gået i skole en lille håndfuld år.

Knud Hansen ((1866-1952) socialdemokratisk borgmester og mangeårig redaktør for Kolding Social-Demokrat. Foto: Kolding Stadsarkiv
Annonce

Ølkusken blev borgmester

Uddannelse lå da også Knud Hansen på sinde. I 1898 var han med til at starte et folkeuniversitet i Kolding sammen med blandt andre den senere rektor for Kolding Gymnasium, Georg Bruun. Denne kunne tilsyneladende se potentialet i ølkusken og fagforeningsmanden, for en dag få år senere, hvor Knud Hansen kom kørende med sin ølvogn neden for gymnasiets vinduer, pegede Georg Bruun ud på kusken og sagde: "Den mand vil engang komme til at styre Kolding by".

Det kom han som nævnt også til, og han fik gennemført en række store byggerier og anlæg i årene før og under borgmesterembedet. Hans navn kan således linkes til bl.a. Låsbyhøj, Overmarksgården, vandkraftværket i Harte, stribevis af kommunale lejeboliger, Kolding Bypark og store trafikreguleringer. Et af de sidste var anlæggelsen af Bredgade i 1942.

Men krigen sled på ham på samme måde, som den gjorde på forbilledet Stauning. I sine sidste borgmesterår måtte Knud Hansen tilpasse sig den tyske besættelsesmagts massive tilstedeværelse i Kolding, og det var formentlig mere det, end de efterhånden 77 år, der trykkede ham ved afgangen som borgmester i 1943.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce