Annonce
Ugeavisen Kolding

Karen Filskov holder digteftermiddag på Kolding Bibliotek

Karen Filskov fortæller digtene fra sin billedbog om fugle på Kolding Bibliotek. Privatfoto.
Annonce

Kolding: Karen Filskov fortæller fredag den 11. december kl. 15:00 digte fra sin nye billedbog, Det sner med fjer, på Kolding Bibliotek.

Bogen indeholder 32 figurdigte, der hver især forestiller den fugl, som digtet handler om. Digtenes form lægger op til at læse på en intuitiv måde, hvor man må holde tungen lige i munden og prøve sig frem for at komme igennem de til tider labyrintiske fuglefigurer.

Til eftermiddagen på Kolding Bibliotek vil Karen Filskov læse op og fortælle om, hvordan figurdigtene er blevet til.

Man vil også kunne få lidt mere at vide om bogens fugle, hvad forfatteren gør sig af tanker om begrebet økopoesi og hvad natur kan i billedbøger.

Da det er december, har Karen Filskov lovet, at hun også vil læse et julefugledigt.

Arrangementet er for fra børn fra seks år og op og voksne. Man skal dog huske at hente en gratis billet på Koldingbibliotekernes hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce